dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Læreruddannede fravælger i stigende grad folkeskolen

Mangel på kvalificerede lærere i folkeskolen går ud over elevernes faglige udvikling, siger forskningschef.
30. APR 2019 6.35

Mere end hver tredje med en læreruddannelse vælger at arbejde uden for folkeskolen. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse udarbejdet af tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Danmarks Lærerforening, skriver Politiken.

Andelen af uddannede lærere, der arbejder i private grundskoler eller andre brancher, er vokset fra 35 til 37 pct. mellem 2014 og 2017. Selvom stigningen procentvis ikke er voldsom, er der grund til opmærksomhed. Sådan lyder vurderingen fra Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef ved VIA University College og særligt beskæftiger sig med den danske folkeskole.

- Der er grund til opmærksomhed. Og der er grund til stigende opmærksomhed, hvis den her stigning fortsætter. Det er jo ikke en dramatisk stigning, men det er dog en væsentlig stigning. Og den skal ses i lyset af, at der mangler lærere i den danske folkeskole. Skoler står i situationer, hvor de ikke kan rekruttere de lærere, de har brug for, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.

Mangel på folkeskolelærere går i sidste ende ud over eleverne, forklarer Andreas Rasch-Christensen videre.

- Konsekvensen ved ikke at have nok lærere er ultimativt, at det går ud over elevernes faglige og sociale udvikling. Det at have lærere med en læreruddannelse i den danske folkeskole er selvfølgelig voldsomt afgørende, siger han.

Bekymrende udvikling
Flere end 26.500 med en læreruddannelse arbejder uden for folkeskolen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere dokumenteret, at 16 pct. af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.

Udviklingen på området bekymrer Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Jeg håber, at vi alle sammen tager det alvorligt, for det er et stort problem overalt i landet, at man har svært ved at skaffe de lærere, der er brug for, til folkeskolen. Det er en udvikling, vi skal have vendt. Der er en meget stor indbygget risiko for, at det giver en selvforstærkende effekt. Hvis man er på en skole, hvor der mangler uddannede lærere, så bliver det endnu sværere at være lære der, og så er der endnu flere, der søger væk, siger han.

Ritzau
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/laereruddannede-fravaelger-i-stigende-grad-folkeskolen

GDPR