
- Vi er chokerede over meldingen fra Lærernes Centralorganisation, som er et klokkeklart brud på hovedaftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Det vil altid være en konkret vurdering, hvad der skal være omfattet af en aftale om nødberedskab. Men det ligger fast, at lærerne har pligt til at indgå en form for nødberedskabsaftale, siger KL's chefforhandler, Michael Ziegler.
KL har indkaldt Lærernes Centralorganisation til fællesmøde i dag.
- Vi vil endvidere bede Arbejdsretten om at behandle en hastesag allerede nu på torsdag for at få fastslået, at lærerne har pligt til at indgå aftale med os om et nødberedskab, siger Michael Ziegler.
Han understreger, at et nødberedskab efter KL's opfattelse skal være så smalt som overhovedet muligt og kun omfatte de allermest sårbare børn, hvis liv og helbred ellers risikerer at komme i alvorlig fare i tilfælde af en konflikt.
- Det er en del af den danske model, at en konflikt skal kunne mærkes og gøre ondt. Men vi har en rodfæstet tradition, ikke mindst på det offentlige arbejdsmarked, for at udarbejde nødberedskab, så borgernes liv, helbred eller førlighed ikke kommer i fare, siger Michael Ziegler.
Det fremgår af hovedaftalen mellem KL og Lærernes Centralorganisation, at der normalt vil være behov for et nødberedskab, hvis der er tale om arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt/påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.