Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Til venstre Sofie Carsten Nielsen (R), Pia Olsen Dyhr (SF), Nicolai Wammen (S), til højre Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) på KL's virtuelle Kommunalpolitiske Topmøde. I midten ordstyrer Cecilie Beck.

Læren af corona: Vi står sammen, er stærke og hurtige

TOPMØDE Vi kommer igen, men der er ikke råd til alting på én gang.
18. MAR 2021 11.03

Den vigtigste overordnede læring af coronakrisen? Vi er både skrøbelige og stærke, vi har evnen til hurtig omstilling, man skal ikke tage noget for givet, fællesskabet er stærkt, og styr på økonomien er afgørende.

Sådan lød buddene i tilfældig rækkefølge, da finansminister Nicolai Wammen (S) og partiformændene Jakob Ellemann-Jensen (V), Søren Pape Poulsen (K), Sofie Carsten Nielsen (R) og Pia Olsen Dyhr (SF) diskuterede velfærd efter coronaen på KL's virtuelle Kommunalpolitiske Topmøde

Lidt mere konkret:

- Den danske økonomi er grundlæggende stærk, det var den før corona, og det er den efter, sagde Nicolai Wammen, men når de umiddelbart påtrængende opgaver er adresseret, "så er der ikke råd til alt muligt andet", sagde han og nævnte som eksempel "skattelettelser til højre og venstre".

- Man må indrette sine udgifter efter indtægterne, ikke omvendt. Uden vækst, ingen velfærd, lød svaret fra Jakob Ellemann-Jensen.

Virksomhederne skal have vilkår, så de kan tjene penge, "væksten kommer ikke ved at gøre det danske samfund fattigere", sagde han.

To slags problemer: politikere og politikere

En opskrift i en anden boldgade kom fra Søren Pape Poulsen, der især så to forhindringer for fornuftige kommunale løsninger: landspolitikere og lokalpolitikere.

- Landspolitikerne skal lære, at de ikke skal lave regler ud fra enhver enkeltsag, og lokalpolitikerne skal tilsvarende stole på deres ansatte og lade være med at detailstyre, sagde han.

Et tema, som også Pia Olsen Dyhr slog an med anprisning af de frihedsgrader, som kommunerne faktisk har, mens Sofie Carsten Nielsen nævnte folkeskolereformen som eksempel på for meget styring, der kalder på deregulering.