Stofmisbrugere, der er i behandling med lægeordineret heroin, kan fremover slippe for at sprøjte stoffet ind i en blodåre. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har aftalt med KL, at heroinen skal tilbydes i pilleform. Det skriver Information.
Tilbuddet kan hjælpe endnu flere stofmisbrugere, end den nuværende ordning med lægeordineret heroin, håber Astrid Krag:
- Med udvidelsen vil vi komme flere mennesker i møde, nemlig dem, som enten ikke kan eller vil bruge en sprøjte, siger Krag, der forventer, at det vil tiltrække 10 nye brugere, når 30 af de misbrugere, der i dag får lægeordineret heroin, skifter til heroinpiller. Og at der fremover årligt vil være andre 20, som vil vælge pillerne.
Selv om både eksperter, behandlere og brugere er glade for de nye heroinpiller, så tvivler de på, at det vil tiltrække ret mange flere narkomaner end de 198, der ifølge den seneste opgørelse er i behandling på de fem klinikker med lægeordineret heroin i henholdsvis København, Hvidovre, Odense, Aarhus og Esbjerg. Heroinpiller giver nemlig ikke det samme hurtige sus, som når stoffet sniffes, ryges eller indsprøjtes.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.