VIBORG: I et forsøg på at få flere borgere til at lade bilen stå i carporten og bruge cyklen i stedet, har Viborg Kommune i nu et år haft gang i et pilotprojekt, hvor kommunen gratis stiller lånecykler til rådighed.
Nu viser en undersøgelse, som kommunen har foretaget, at projektet er en succes.
95 borgere har lånt en af kommunens otte elcykler eller el-ladcykler. Tilsammen har de kørt omkring 9.000 km.
Over halvdelen af borgerne har erstattet bilture med cyklen, og 78 procent overvejer at købe deres egen elcykel. 69 procent oplever desuden større personlig velvære og trivsel i låneperioden, viser undersøgelsen.
Pilotprojektet er en del af Viborg Kommunes klimaplan, som skal være med til at sikre, at 20 procent af alle rejser i kommunen foretages på cykel.
Udover Viborg har Randers Kommune også tidligere forsøgt sig med en låneordning. Det var i 2015, hvor kommunen stillede cykler til rådighed for borgere i tre oplandsbyer. Også her viste resultaterne, at lånecyklerne fik flere til at droppe bilen.
Du kan læse mere om låneordningen i Viborg Kommune her.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.