I Esbjerg er studerende Jan Harboe valgt som ny spids for LA, oplyser Ugeavisen Esbjerg. Den tidligere spids Peter Nikolajsen blev nødt til at trække sig grundet sygdom. Partiet har aldrig været repræsenteret i byrådet her, men har stillet op ved de to seneste valg.
I Tønder meldte partiet i april ud, at mangeårig kommunalpolitiker og lokalformand Birthe Frikke vendte tilbage som spids. Men hun er nu trådt et skridt tilbage for at give plads til et generationsskifte og overlader pladsen til Jon Bak Fabricius på 33 år, skriver JydskeVestkysten.
Her kom Claus Hansen ved KV17 ind for LA, men da erhvervsmanden Martin Iversen under stor dramatik blev spids for Venstre, valgte Claus Hansen at melde sig ind her i stedet for. Fabricius, der er industridesigner, stiller op for første gang.
I Thisted er Liberal Alliance nu gået i valgforbund med DF, oplyser LimfjordUpdate. Begge partier har her et mandat. DF begyndte godt nok perioden med tre, men både Kaj Kirk og Peter Sørensen forlod i løbet af perioden partiet efter samarbejdsvanskeligheder med Ib Poulsen.
Her, hvor S i denne periode har borgmesterposten - Ulla Vestergaard - var LA ved KV17 i alliance med K og KD, som fik henholdsvis fem og nul ud af det, mens DF og V var sammen - og det fik V seks pladser ud af - i det 27 pladser store byråd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.