Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kvæl kommunen i klager – det kræver kun en mail

KRONIK Når en jordejer klager over påstået manglende vedligeholdelse af et vandløb, så er det ikke kommunens pligt at bevise, at klageren har uret. Det er omvendt

Af Kjeld Hansen, journalist og gårdejer

De seneste to somre med ekstremt regnvejr har givet rabiate jordejere og deres erstatningsadvokater rig lejlighed til at forfølge det erklærede fjendebillede - de kommunale miljøforvaltninger.

Landet over organiseres der i disse måneder en veritabel hetz mod de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. De skal tæppebombes med mails med klager over de massive oversvømmelser langs mange vandløb.
Klager, der mere end antyder, at det er kommunernes ansvar, når det styrtregner.

I stedet for fredelige forhandlinger om de mest hensigtsmæssige metoder til at begrænse oversvømmelserne opfordrer landboforeningerne til mistænkeliggørelse, personangreb og direkte konfrontation.

Udtag stævning mod kommunen og kræv erstatning, lyder kampråbet fra en af de mest aktive af landbrugets erstatningsadvokater. Eller tag sagen i egen hånd og begå selvtægt. - I får en bøde på 10.000 kr., men slipper for afgrødetab og en sag mod kommunen, foreslår erstatningsadvokaten. Men indtil videre er de brølende løver faldet til jorden som brægende lam. Klage efter klage er blevet effektivt tilbagevist som åbenbart grundløse.

Dog ikke uden først at have påført lokalsamfundet betydelige udgifter.
Sagen om Hulebækken ved Næstved er et illustrativt eksempel på den alarmerende mangel på samarbejde mellem visse grupper af jordejere og kommunerne. En fuldstændig overflødig sag, der indtil videre har kostet skatteyderne i Næstved op mod hundrede tusinde kroner.

Godsejeren kræver kontrolmåling
Hulebækken er et lille offentligt vandløb med udløb i Tystrup Sø. Det er højt målsat, og kommunens forpligtelse til vedligeholdelse er nøje beskrevet i regulativet.

Siden 2010 har den største jordejer i området, godsejer Claus Neergaard, Gunderslevholm, henvendt sig flere gange til kommunen og luftet sin utilfredshed med vandløbets tilstand. Konkret har han påstået, at kommunen ikke overholdt regulativet, og at det var årsag til oversvømmelser til stor skade for hans afgrøder.

Kommunen tog klagen alvorligt, selvom de årlige målinger viste, at alt var i orden. I sommeren 2011 bad man derfor Orbicon/Hededanmark foretage en ekstra opmåling af vandløbet og beregne dets vandføringsevne.
Orbicons målinger viste, at kommunens årlige tal var korrekte. Regulativet var overholdt, så der var ikke noget at komme efter.

Men den afgørelse ville godsejeren ikke acceptere. Han bestilte en privat landmåler til at foretage en kontrolopmåling. Og så var der bingo - denne landmåler kom til nogle helt andre resultater end Orbicon og kommunen. Resultater, der tilsyneladende dokumenterede, at regulativet var misligeholdt.
Her begynder historien at blive uskøn.

Konsulenten måler forkert
I kredsen af rabiate jordejere omkring foreningen Bæredygtigt Landbrug er godsejer Neergaards private landmåler en velkendt skikkelse. Han optræder ofte som en af foreningens 'alternative' eksperter.

Landmåler Kjeld Morel, der driver et enmandsfirma på Lolland, er berygtet for sine politiske synspunkter på naturfredning, vedligeholdelse af vandløb og afdøde Svend Auken, som han betragter som roden til alt ondt. Synspunkter, han selv flittigt udbreder i aviskronikker og debatindlæg over hele landet.

Konsekvent kalder landmåler Morel sig for 'statsautoriseret grundforbedringskonsulent', en titel der blev indført i 1880, men gik ud af brug for 30 år siden - sammen med afskaffelsen af statsstøtteordningerne til grundforbedring i 1983.

Denne 'grundforbedringskonsulent' foretog nu sin egen kontrolmåling af Hulebækken, men Næstved Kommune kunne overhovedet ikke genkende de måleresultater, som landmåler Kjeld Morel lagde frem.

Man tog igen et møde med godsejer Neergaard, og her tilbød kommunen at betale et nyt firma for at gennemføre en uvildig kontrolmåling af landmålerens afvigende kontrol og kommunens målinger. Det skulle så være et firma, som begge parter kunne anerkende. Det lykkedes at finde et sådan i skikkelse af det landsdækkende landinspektørfirma LE34.

Resultaterne af LE34's opmåling viste god overensstemmelse med Orbicons målinger, med afvigelser inden for den generelle måleusikkerhed på højst tre centimeter. Dermed afveg den statsauroriserede grundforbedringskonsulent's målinger på væsentlige punkter fra både LE34 og Orbicon/Hededanmarks målinger. Morels tal var mildest talt forkerte.

På den baggrund skrev kommunen 3. januar i år til godsejer Neergaard og meddelte, at der ikke ville blive foretaget yderligere i sagen. Men nu løb godsejeren pludselig fra aftalen. Han svarede igen med nok en klage, denne gang over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Samtidig lod han sin sagfører begære aktindsigt i alle papirer flere år tilbage omkring Hulebækken.

Indtil nu har godsejer Neergaards stædige klageri kostet skatteyderne i Næstved Kommune op mod 100.000 kr. Alene prisen for den uvildige LE34-kontrolmåling løb op i 43.000 kr. Dertil kan man skønmæssigt lægge et tilsvarende beløb til de utallige arbejdstimer, som forvaltningens medarbejdere har været tvunget til at investere i klagebehandlingen.

Den grove sagfører
Men baggrunden for hele affæren er endnu grimmere. Godsejer Neergaards sagfører er en af landbrugets allerivrigste erstatningsadvokater, der bl.a. tjener sine penge ved at yde bistand til den store, sjællandske landboforening Gefion. Hans navn er Steffen Olsen-Kludt. Hans firma reklamerer med rådgivning, der 'varetages af højtuddannede og entusiastiske medarbejdere med gedigne etiske holdninger kombineret med overblik og godt købmandsskab'. Læs selv videre på www.kludt.dk.

I forhold til de kommunale teknik- og miljømedarbejdere er sagfører Olsen-Kludt dog herostratisk berømt som den sagfører, der åbenlyst opfordrer landmænd til at begå selvtægt. 'I får en bøde på 10.000 kr., men slipper for afgrødetab og en sag mod kommunen', lød hans råd angiveligt på et åbent møde i landboforeningen Gefion i september 2011.

På mødet blev det hævdet, at miljømedarbejdere generelt lyver for deres chefer og det politiske system, så derfor skal de 'tæppebombes' med klagemails med kopi til borgmester og udvalgsformænd.

En landmand fra Kalundborg-egnen stod op på mødet og luftede sin stolthed over at have sendt 200 mails på et år – med kopi til udvalgsformand og borgmester. Iøvrigt optog han alle samtaler, han havde med kommunen, på bånd. Han påstod også at have haft succes med at true med selvtægt.

Om det landsdækkende miljøfirma Orbicon blev det hævdet, at de udfører 'bestilt arbejde', så jordejerne bør altid foretage deres egne undersøgelser og opmålinger.

Miskredit som våben
Sagfører Olsen-Kludt fortalte åbent, at alle kommunesager på hans kontor begynder med at 'google' vandløbsmedarbejderen, for derefter at gå benhårdt efter at miskreditere medarbejderen fagligt og med hensyn til habilitet.

Olsen-Kludt fremhævede, at han betragter vandløbsmedarbejdere som inhabile, hvis de er medlem af Danmarks Naturfredningsforening.
Ikke uden stolthed påstod han, at hans kontor 'havde fået flere medarbejdere fjernet' fra sagen ved denne metode.

Hvis han fornemmede, at man ikke kunne 'ryste' vandløbsmedarbejderen, rettede kan kommunikationen direkte til chefen eller borgmesteren. Efter Olsen-Kludts vurdering kan chefer og folkevalgte ikke lide dårlig omtale og er derfor tilbøjelige til at indgå forlig, også om ikke-dokumenterede sager, der næppe ville kunne vindes i en retssal.

Meget tyder på, at opfordringerne fra Gefion-mødet er begyndt at virke ude i landet. Ikke alle kommuner har samme råstyrke som i Næstved, hvor man afviste at lade sig intimidere eller koste rundt i manegen.

I Holbæk Kommune har hårdhændet uddybning i februar 2012 ødelagt alt fiskeliv på en strækning af Tuse Å, til trods for at åen er højt målsat.

Formanden for kommunens klima- og miljøudvalg indrømmer, at han har taget en politisk beslutning for at imødekomme vrede landmænd og lette afvandingen af nogle marker. 'Jeg går ud fra, at man har sørget for, at regulativerne bliver overholdt, men man går selvfølgelig lige til kanten', udtalte udvalgsformanden til den lokale avis.

Indfør brugerbetaling
I den kommende tid gælder det om at have is i maven ude i de kommunale teknik- og miljøafdelinger, hvis et større antal jordejere lader sig friste af sagfører Olsen-Kludt og hans kampfæller.

Det koster ikke en gang et frimærke at klage i dag. Man kan blot sende en mail.

Til gengæld bør de kommunale medarbejdere have genopfrisket de helt elementære juridiske spilleregler. Når en jordejer klager over påstået manglende vedligeholdelse af et vandløb, så er det IKKE kommunens pligt at bevise, at klageren har uret. Det er omvendt.

Man kan faktisk sige det så skarpt, at hvis kommunen – i sin iver efter at være imødekommende eller skræmt af f.eks. 200 hadefulde mails – kaster sig ud i større, udgiftskrævende måleserier, der skal tjene til at modbevise en klage, så bevæger man sig på kanten af det acceptable.

Helt galt er det, hvis kommunen indgår forlig og udbetaler økonomiske erstatninger, uden at klageren reelt har dokumenteret et misforhold eller selv forsøgt at begrænse skaderne. Det svarer nærmest til at stille sig op nede på gaden og begynde at uddele hundredkronesedler fra kommunekassen.

På længere sigt bør der tages et opgør med den gratis klagementalitet, som forpester arbejdsklimaet i mange kommuner, og som koster millioner af kroner i spildte arbejdstimer.

Lovgiverne kommer næppe uden om en eller anden form for brugerbetaling ved de åbenlyst grundløse klager.

For det store flertal af hæderlige borgere vil det kun være rimeligt, at godsejeren eller sagføreren får en regning fra kommunen, hvis deres systematiske klagekampagner kan erklæres grundløse.


Forfatter og journalist Kjeld Hansen

 

Foto: http://www.usbr.gov/pmts/hydraulics_lab/pubs/wmm/weir_s.jpg