HOVEDSTADEN: Hvis kunstig intelligens er på medhør, når der ringes 112 på grund af et hjertestop, så bliver der identificeret ti pct. flere hjertestoptilfælde, og det sker ti sekunder hurtigere, end hvis vurderingen alene er overladt til et menneske. Det viser et forskningsprojekt i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Kunstig intelligens kaldes i daglig tale AI, forkortelsen for det engelske udtryk artificial intelligence, og efter at være trænet ved medhør på 150.000 opkald kan Akutberedskabets AI-model genkende beskrivelser og mønstre i samtalen. Ph.d.-studerende Stig Nikolaj Blomberg kalder det "en banebrydende nyhed", at AI-modeller er bevist at virke "i den virkelige verden og ikke kun i testlaboratoriet".
Hvis AI-modellen under et opkald registrerer risiko for hjertestop, sender den en alarm op på visitatorens skærm. Det gør det muligt for visitatoren at målrette sine spørgsmål, og hvis det viser sig at det drejer sig om hjertestop, kan der gives vejledning i livreddende førstehjælp og sende hjerteløbere, ambulance og akutlægebil med udrykning af sted.
Skal udvikles videre
- Hjertestop er de mest tidskritiske opkald, som vi derfor skal reagere hurtigt på. Derfor er det et stort fremskridt, at AI både kan finde flere hjertestop og hurtigere end vi ellers kan, siger direktør Freddy Lippert fra for Region Hovedstadens Akutberedskab.
Han tilføjer, at teknologien ikke skal erstatte et menneske men bruges til at understøtte den menneskelige vurdering.
Akutberedskabet er de første, der har testet og dokumenteret AI i en akut sammenhæng med hjertestop, men selvom det virker, skal samarbejdet mellem mennesker og maskine videreudvikles for at få den fulde effekt. Ifølge Freddy Lippert vil konceptet komme til at "ændre hele den måde, vi driver akutberedskab på i Danmark og i resten af verden".
Akutberedskabets AI-model er videreudviklet i tæt samarbejde med den private danske virksomhed Corti. Forskningsprojektet vandt i 2020 Digitaliseringsprisen inden for innovation
mk
Se videnskabelig artikel i JAMA Network Open (på engelsk) og artikel hos DSSNET (Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsnet).
