
RINGKØBING-SKJERN: - Det ser bedre ud, end det nogensinde har gjort før. Faktisk er vi lige nu i en drømmesituation, og hvis vi kan holde fast, så når vi målet, siger Lars Ole Wulff, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Ringkøbing Fjord.
Lars Ole Wulffs profeti bygger på de nyeste tal for de af kommunens unge, der afsluttede enten 9. eller 10. klasse på en folke-, fri- eller efterskole i sommer.
Ud af 1.189 elever er det således kun 22, der pr. 1. oktober i år ikke er i gang med en uddannelse eller uddannelsesforberedende aktivitet. Dermed er 98,1 procent af de unge i færd med at opfylde et af den nye regerings største ønsker.
- Det ser rigtig godt ud, men bjørnen er endnu ikke skudt, og pelsen venter vi lidt med at varme os ved. Nu skal vi sammen med ungdomsuddannelserne støtte de unge i at holde fast i deres positive valg, siger Lars Ole Wulff.
Ud af de 22 sidste er 13 i arbejde for at afprøve en mulighed for læreplads eller afventer uddannelsesstart. Fem er i gang med et omvalg til en anden ungdomsuddannelse, og de sidste fire er i gang med at ændre uddannelsesplaner.
De flotte tal fortæller om en intens indsats, der har stået på i mange år. Et arbejde der er udført i et tæt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, områdets uddannelsescentre, jobcenter, virksomhederne og kommunens forvaltninger.
For mindre end en måned siden fik samarbejdet blandt andet placeret kommunen blandt de absolut bedste til at bryde unges sociale arv.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.