Natur og kultur skal bringes sammen om at skabe værdifulde oplevelser og ny indsigt i landskaberne i et landsdækkende kulturprojekt.
Gennem tre år vil landskaber i 12 kommuner blive fortolket og formidlet af flere hundrede kunstnere fra performance, billedkunst, musik, arkitektur, aktivisme, dans, filmkunst og litteratur. Projektet er lavet som en trilogi:
- Walking Landscapes 2021: I 140 dage fra 11. juni til 28. oktober vil 140 kunstnere foretage 140 kunstneriske vandringer à 12 timer gennem vidt forskellige landskaber i de 12 kommuner. Ti dage og ti vandringer i hver kommune.
- Talking Landscapes 2022: Talking Landscapes sætter fokus på andre måder at tale sammen på og engagerer borgerne i iscenesatte samtaler om vores natur, omgivelser og landskaber gennem kunsten.
- Performing Landscapes 2023: Hvert landskab vil få sin egen kunstneriske fortolkning og iscenesættelse af de potentialer og særpræg, der er kommet frem gennem de foregående års vandringer og "samtaler".
Syv af 12 kommuner er partnere
Bag projektet står Metropolis - Københavns Internationale Teater i samarbejde med 60 partnere landet over, heraf syv af de 12 kommuner:
- Aalborg: Aalborg Kommune og Aalborg Teater i samarbejde med Landdistrikterne, Kunsten, Teater Nordkraft og Aalborg Bibliotekerne.
- Aabenraa: Aabenraa Kommune i samarbejde med Billedkunstrådet, Danmarks Naturfredningsforening Aabenraa og Biblioteker og Borgerhuse i Aabenraa.
- Randers: Randers Kommune i samarbejde med Randers Teater, Kunstmuseum, Naturcenter, Eventsekretariat og Bibliotekerne.
- Guldborgsund: Guldborgsund Kommune i samarbejde med kunst- og kulturprojekt Her Hvor Vi Bor, Museum Lolland-Falster, Kulturhusfællesskabet Culthus, Bibliotekerne, m. fl.
- Roskilde: Byens Hus/Roskilde Kommune i samarbejde med Aaben Dans, Nationalpark Skjoldungernes Land, Sct. Hans Have, Danmarks Naturfredningsforening Silkeborg, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur og Roskilde Bibliotek.
- Viborg: Viborg Kommune i samarbejde med Viborg Kunsthal, Hald Hovedgaard, Deep Forest Art Land, Naturskolen og Viborg Hovedbibliotek.
- Vejle: Vejle Kommune v/ Vejle Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Kunstmuseum, Folkeoplysningsudvalget Vejle og Danmarks Naturfredningsforening Vejle.
- Bornholm: BIRCA-Bækkelund International Residency Center for Artists i samarbejde med Folkemødet, Sansâga, Bornholms Museum, Bornholms Højskole og NaturBornholm.
- Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad i samarbejde med Silkeborgguiderne, Hakkehuset, Bibliotekerne og Outdoor Institute.
- Vordingborg (Møn): Liselund Laboratorium i samarbejde med Nationalmuseet, Naturstyrelsen, Kunsthal 44, Camønoen og GeoCenter Møns Klint.
- Frederikshavn (Skagen): Kulturhus Kappelborg i samarbejde med Kystmuseet i Skagen, Det grå fyr, Skagens Turistforening og Bibliotek.
- Aarhus: Performing Arts Platform i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter, Litteraturcenter, FO-Aarhus, Bureau Detours, Arkitektskolen Aarhus og Bibliotekerne.
Projektet støttes af Nordea-fonden med 4,1 mio. kr.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.