FOLKETINGET: Torsdag middag holder Kristendemokraterne et pressemøde på herregården Nr. Vosborg i Vestjylland, hvor det ventes, at det vil blive offentliggjort, at partiet vil samarbejde tæt sammen med Fælleslisten, det vestjyske protestfænomen, der først og fremmest vender sig mod stigende centralisering.
Begge partier har rødder i det vestjyske, og det er Dagbladet Holstebro-Struer, der 'erfarer' om det kommende samarbejde. Det skulle betyde, at Fælleslisten opstiller deres kandidater på Kristendemokraternes liste til folketingsvalget.
Fælleslisten, der først og fremmest opstod i kølvandet på slagsmålet om placering af Region Midtdjyllands nye supersygehus, fik omkring 40.000 stemmer i det vestjyske ved det seneste regionsvalg, men har ikke formået at samle nok underskrifter til selv at stille op til valget. Også Kristendemokraterne har sin hjemmebane i Vestjylland, og håbet er formentlig, de de to i fællesskab kan samle nok stemmer til at passere spærregrænsen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.