KREVI: Efterspørgsel og udgifter følges ad i tykt og tyndt

Kommunernes evner og vilje til at tilpasse udgifterne til ændret efterspørgsel har ofte været diskuteret. En udbredt bekymring har været, at kommunerne nok skal sørge for at lade udgifterne stige, når efterspørgslen stiger, mens det kniber mere med at sikre, at udgifterne falder, når efterspørgslen falder: Når der kommer færre børn, er det for svært at skære ned. Men bekymringen er ubegrundet, viser ny KREVI-undersøgelse:

- Forestillingen om, at udgiftstilpasningen i kommunerne er asymmetrisk, har været meget udbredt. Derfor håber vi, det bliver bemærket, at vi nu i en meget grundig undersøgelse skyder den fordom ned. Der er ikke en skævhed i kommunernes mængdetilpasning, siger KREVIs direktør Torben Buse.

Undersøgelsens resultater bygger på statistisk analyse af store datamængder for efterspørgselsændringer og udgiftsændringer i de danske kommuner. Analyserne viser, at der er store forskelle mellem de kommunale serviceområder, hvad angår tilpasning til efterspørgselsændringer. Mens der på børnepasnings- og ældreområdet som sagt er sammenhæng mellem udgiftsændringer og efterspørgselsændringer, er der på folkeskoleområdet slet ikke nogen sammenhæng.

- Der er formentlig flere forskellige forklaringer på den manglende sammenhæng på folkeskoleområdet. Men set i lyset af, at elevtallet ifølge prognoserne vil være faldende de kommende 10-15 år, er det vigtigt, at byrådene i landets kommuner fra nu af skaber en sammenhæng, mener Torben Buse.

Også på ældreområdet kan et kig i krystalkuglen medføre bekymring. For måske er kommunerne her lidt for gode til at lade pengene følge efterspørgslen. Antallet af ældre over 75 år vil vokse med mere end 50 pct. i løbet af de næste 15 år, og hvis udgifterne holder takten, vil de kommunale budgetter til den tid blive belastet med ekstra ca. 11,5 mia. kr. årligt.

ka