dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kreta-kurser til stressede Næstved-chefer skal stoppe

Direktionen i Næstved Kommune har med øjeblikkelig virkning sat en stopper for stress-kurser på ferieøen og skal udpege, hvem der fik den idé
3. OKT 2017 6.50

NÆSTVED: Nu har direktionen i Næstved Kommune med øjeblikkelig virkning sat en stopper for at kunne sende stressede chefer i kommunen på kurser på den græske ferieø Kreta, skriver Sjællandske.

I en redegørelsen erkender forvaltningen, at man har undladt at informere politikerne - både om kurserne, og om at kurserne var på vej til at blive en historie i Sjællandske.

Men hvad man ikke ved, er hvem, der i første omgang fandt på at sende 11 stressede og syge chefer på kursus i sydens sol, og derfor er jagten gået ind på, hvem det er.

Hvorfor Kreta?
Borgmester Carsten Rasmussen (S) og økonomiudvalget har bedt kommunaldirektør Rie Perry om en ny redegørelse, der skal ligge klar 23. oktober. Politikerne vil have svar på, hvor ideen er opstået, og om der findes flere lignende kursustilbud i kommunalt regi.

- Vi skal have undersøgt, om der er blevet overtrådt nogle regler. Det er nok brug for, at der bliver givet et gult kort, siger Carsten Rasmussen. Samtidig vil han have undersøgt, hvem det er, der har fundet på at sende de kommunale medarbejdere til Kreta og hvorfor netop Kreta?

Personalechef Poul Erik Sehested Kristensen, har over for avisen forklaret, at formålet med turen er, at den enkelte leder bliver afklaret i forhold til egne lederevner og efterfølgende kan skabe dialog med kolleger og borgere. Ifølge kursusbeskrivelsen koster kurset 22.500 kr. pr. deltager.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kreta-kurser-til-stressede-naestved-chefer-skal-stoppe

GDPR