Kreditkortkilden i Se og Hør-sagen, der i 2016 og 2017 i byret og landsret blev idømt halvandet års fængsel for ulovligt at sælge transaktionsoplysninger, har tidligere i år forgæves forsøgt at få Pressenævnets støtte til at få sit navn fjernet fra de daværende medieomtaler. Tværtimod opnåede han at få sit navn nævnt på ny i forbindelse med Pressenævnets afvisning, nemlig i Dansk Journalistforbunds fagmedie Journalisten.
Også det har han klaget til Pressenævnet over, og igen har han ikke fået medhold. Pressenævnet anfører dog, "at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om".
Nøgleordet er her "som udgangspunkt", for Pressenævnet finder i den konkrete sag ikke grundlag for at kritisere Journalisten. Argumentationen er dog ikke særlig konkret, og det skinner igennem, at Journalistens status som fagmedie har spillet en rolle.
mk
Se Pressenævnets kendelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.