Der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange rettidige jobsamtaler jobcentrene fører, og hvor mange kontanthjælps-modtagere der kommer i arbejde
5. MAR 2008 7.09
Det bringer ikke flere ledige i arbejde at fokusere på og kontrollere, om de ledige får jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden.
En ny analyse fra KL viser, at der ingen sammenhæng er mellem, hvor mange rettidige jobsamtaler jobcentrene fører, og hvor mange kontanthjælpsmodtagere der kommer i arbejde.
- KL’s analyse viser, at den statslige proceskontrol sætter kikkerten for det blinde øje og måler og kontroller det helt forkerte, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
- Det er resultaterne, der tæller - ikke processerne hen imod resultater.
- Derfor vil vi i jobcentrene måles på vores resultater: Kommer de ledige i job, hvor hurtigt kommer de i job, og bliver de i jobbet. Det er det, der er vigtigt, siger Erik Nielsen.
KL-analysens resultater taler for sig selv. Staten kontrollerer jobcentrene på, om de ledige for eksempel får jobsamtaler mindst hver 3. måned.
Uden resultat
Men for langt størsteparten af jobcentrene viser analysen, at rettidige jobsamtaler ikke har sammenhæng med eller nødvendigvis fører til, at der kommer flere ledige i arbejde.
Der er jobcentre i top med rettidighed, som ligger i bund med resultater og omvendt. Der er sammenlignelige jobcentre, der har samme fald i antal kontanthjælpsmodtagere, men har rettighedsandele i hver sin ende af skalaen.
- Den manglende sammenhæng betyder ikke, at jobcentrene nu kan skippe alt det med jobsamtaler og aktiveringstilbud. Både jobsamtaler og aktiveringstilbud er gode og fornuftige redskaber i beskæftigelsesindsatsen.
- Det er den blinde fokus på kontrol af rettidighed, det er galt med, siger Erik Nielsen.
- Det er meget mere konstruktivt og nyttigt for de ledige og virksomhederne, at jobcentrene i praksis styrer efter resultater. Det vil også være til gavn for hele beskæftigelsesindsatsen, hvis staten vurderer jobcentrene på deres resultater.
- Det vil sætte fokus på kvalitet og resultater, og det giver al den gennemsigtighed og kontrol, man kan ønske sig, siger Erik Nielsen.
En ny analyse fra KL viser, at der ingen sammenhæng er mellem, hvor mange rettidige jobsamtaler jobcentrene fører, og hvor mange kontanthjælpsmodtagere der kommer i arbejde.
- KL’s analyse viser, at den statslige proceskontrol sætter kikkerten for det blinde øje og måler og kontroller det helt forkerte, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
- Det er resultaterne, der tæller - ikke processerne hen imod resultater.
- Derfor vil vi i jobcentrene måles på vores resultater: Kommer de ledige i job, hvor hurtigt kommer de i job, og bliver de i jobbet. Det er det, der er vigtigt, siger Erik Nielsen.
KL-analysens resultater taler for sig selv. Staten kontrollerer jobcentrene på, om de ledige for eksempel får jobsamtaler mindst hver 3. måned.
Uden resultat
Men for langt størsteparten af jobcentrene viser analysen, at rettidige jobsamtaler ikke har sammenhæng med eller nødvendigvis fører til, at der kommer flere ledige i arbejde.
Der er jobcentre i top med rettidighed, som ligger i bund med resultater og omvendt. Der er sammenlignelige jobcentre, der har samme fald i antal kontanthjælpsmodtagere, men har rettighedsandele i hver sin ende af skalaen.
- Den manglende sammenhæng betyder ikke, at jobcentrene nu kan skippe alt det med jobsamtaler og aktiveringstilbud. Både jobsamtaler og aktiveringstilbud er gode og fornuftige redskaber i beskæftigelsesindsatsen.
- Det er den blinde fokus på kontrol af rettidighed, det er galt med, siger Erik Nielsen.
- Det er meget mere konstruktivt og nyttigt for de ledige og virksomhederne, at jobcentrene i praksis styrer efter resultater. Det vil også være til gavn for hele beskæftigelsesindsatsen, hvis staten vurderer jobcentrene på deres resultater.
- Det vil sætte fokus på kvalitet og resultater, og det giver al den gennemsigtighed og kontrol, man kan ønske sig, siger Erik Nielsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
