dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Mette Jeppesen som ny kommunaldirektør.
Ringsted Kommune

Konstitueret kommunaldirektør bliver fast i Ringsted

Konstitueret kommunaldirektør Mette Jeppesen er fastansat pr. 1. januar.
18. DEC 2020 9.55

RINGSTED: Ringsted fastansætter sin konstituerede kommunaldirektør, Mette Jeppesen. Hun har været konstitueret siden juni og inden da direktør for de tekniske centre i kommunen siden 2019.

50-årige Mette Jeppesen er uddannet cand.scient.soc. Tidligere har hun bl.a. været direktør i Dragør Kommune og ansat i andre kommuner og i KL.

- Jeg har lært Ringsted Kommune at kende som et sted, der virkelig er midt i mulighederne. Og jeg tror på, at vi kan realisere endnu flere af de muligheder og potentialer, som Ringsted Kommune har. Sammen med byrådet og den øvrige organisation glæder jeg mig til at fortsætte vores vej mod at skabe en endnu bedre kommune for borgerne, hvor der ligesom i dag er fokus på en kultur for samarbejde og udvikling, siger Mette Jeppesen.

Hun er formelt kommunaldirektør fra 1. januar, og hun bliver ved med at være referencedirektør for de tekniske centre.

Tidligere kommunaldirektør Jacob Nordby, der sad på posten i ti år, indgik i juni en fratrædelsesaftale med et enigt byråd.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/konstitueret-kommunaldirektoer-bliver-fast-i-ringsted

GDPR