Konkurrencen er blevet hårdere og priserne lavere p åvindmøllemarkedet, og det kan ses i Vestas' netop offentliggjorte resultater for årets første ni måneder.
Omsætningen i tredje kvartal, der løber til og med september, faldt til 2,7 mia. euro - 20,1 mia. kr. - mod 2,9 mia. euro i samme periode sidste år. Overskuddet faldt til 253 mio. euro mod 309 mio. euro i tredje kvartal sidste år, svarende til et fald fra 2,3 mia. kr. til 1,9 mia. kr.
- Priserne på vindmøller falder, fordi de attraktive tilskudsordninger er ved at løbe ud verden over. Det koster på priserne og gør markedet langt mere konkurrencepræget, siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen, der takserer prisfaldet til omkring 20 pct.
I tredje kvartal leverede Vestas vindmøller med en samlet kapacitet på 2404 MW og havde installeret vindmøller med en kapacitet på 87 GW. Ordrebogen er også stadig ganske fuld, da kunderne har lagt ordrer for 10.762 MW, en solid stigning i forhold til samme periode sidste år.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.