
Af regionsrådsmedlem Claus Warming
I mine samtaler med danskere, der i kortere eller længere tid har været behandlet i det psykiatriske system i Danmark, giver rigtig mange udtryk for, at det vigtigste er, at de bliver behandlet af fagligt kompetente mennesker.
De vil have tilbud der tager udgangspunkt i kvalitet og indsigt. I psykiatrien i Region Syddanmark har vi heldigvis rigtig mange dygtige medarbejdere. Ansatte, der er specialiseret på netop deres felt. Desværre er opgavefordelingen tværsektorielt i det psykiatriske behandlingssystem i dag uheldigt fordelt. Til skade for den almene trivsel på blandt andet kommunale bosteder.
Kommunale bosteder under pres
Et område, hvor der er flere eksempler på at tingene halter, er når kommunerne forsøger sig med de såkaldte enkeltmandsprojekter. Projekter, hvor de socialpsykiatriske bosteder reelt bliver 'indtaget' af voldelig psykiatriske patienter, som kommunerne har en forestilling om, at de kan håndtere. Det er ikke holdbart, da kommunerne ganske enkelt ikke er gearet til disse enkeltmandsprojekter.
Det viser sig gang på gang at de forholdsmæssigt små danske kommuner ikke er gearet til at tage hånd om de voldelige psykiatriske patienter. Eksempler er kommunale tilbud i Sønderborg og Vejle Kommuner, hvor gode sociale intentioner bliver overtrumfet af voldelige psykiatriske patienter, der burde være på et sted, hvor personalet er specielt uddannet til netop den patientgruppe.
Flere kommuner vælger af økonomiske grunde at se stort på, hvilke beboere, der indlogeres på bostederne, for at få fyldt stedets pladser op. Ekstra uheldigt, da der er flere eksempler på at de øvrige beboere mistrives grundet trusler og vold i det daglige.
To forskellige sæt love
Medarbejderne på kommunernes bosteder laver et kæmpe stykke arbejde, men er ikke uddannet til at tage hånd om ustabile og i nogle tilfælde farlige psykiatriske patienter. Desuden vil kommunerne altid være underlagt socialloven, som giver mindre handlemuligheder.
Regionen derimod kan anvende psykiatriloven, som giver medarbejderne flere muligheder for at handle mere konkret med de enkelte tilfælde. Min påstand er, at kommunerne påtager sig et ansvar på det psykiatriske område, der i stedet bør gives til specielle enheder i regionerne.
Enheder hvor personalet har speciel fokus og hvor vi kan samle kompetancen regionalt til gavn for den enkelte psykiske patients personlige udvikling. Samtidig kan kommunerne fokuserer på den socialsundhedsmæssige indsats overfor mange andre udsatte grupper som misbrug, incest, spiseforstyrrelser m.fl.
Kommunerne er ganske enkelt ikke gearet til at give et fyldestgørende tilbud til voldelige psykiatriske patienter.
Regionsrådsmedlem i Syddanmark Claus Warming (V)
Foto: http://www.flickr.com/photos/38446022@N00/with/4008192895/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.