dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Modtagelsen af flygtningebørn, som fx de ukrainske, kræver særlige kompetencer af de ansatte i skoler og dagtilbud. Via KL er der kurser på vej til 1000 ansatte.
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kompetenceløft på vej til modtagelsen af flygtningebørn i dagtilbud og skoler

Med en donation på 6,3 mio. kr. kan KL finansiere kompetenceudvikling for 1.000 ansatte i dagtilbud og skoler, der arbejder med modtagelsen af flygtningebørn fra bla. Ukraine.

Med en donation på 6,3 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden kan 400 medarbejdere i kommunernes dagtilbud og 600 lærere og pædagoger i folkeskolen, der arbejder med modtagelsen af flygtningebørn fra Ukraine og andre steder, få løftet kompetencerne på kurser, oplyser KL.

KL står for finansieringen, og det er professionshøjskolerne, der udbyder kurserne.

For ansatte i dagtilbuddene er der tale om 9-timers kompetenceløftskurser, der gennemføres fra oktober med fokus på: Udvikling af gode sprogmiljøer, bevidsthed og handling i forhold til, hvad børnene kommer fra, og samarbejde med forældre i forhold til deres situation.

Pladserne fordeles med afsæt i kommunernes indbyggertal, og der er sendt information ud til kommunerne. 

Folkeskoleområdet først-til-mølle

På folkeskoleområdet var pladserne også i første omgang fordelt til kommunerne efter indbyggertal, men da der efter fristen for at søge den 1. september viser sig at være overskydende pladser, bliver de nu tildelt efter først-til-mølle-princippet.

De i alt 600 medarbejdere fra skoleområdet kan komme på et 15-timers kompetenceløftskursus fra oktober og resten af året. Her fokuserer professionshøjskolerne på temaer som tilrettelæggelse af skolehverdagen, sprogudviklende basisundervisning med fokus på elevens ressourcer, afdækning af kompetencer og samarbejde med elevens familie.

Kurserne skal give lærere og pædagoger bedre kompetencer i forhold til modtagelsen af flygtningebørn generelt, men der vil være elementer med særligt fokus på flygtninge fra Ukraine.

KL gør opmærksom på, at professionshøjskolerne ikke har kapacitet til at tilpasse kurserne til hver enkelte kommune, men at de kan gå i dialog om særlige ønsker som fx virtuelle kurser.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kompetenceloeft-paa-vej-til-modtagelsen-af-flygtningeboern-i-dagtilbud-og-skoler

GDPR