Sloganet for konferencen er: 'Internationale resultater
- få fortalt den gode historie!'
Konferencen afholdes i et samarbejde mellem KL's EU-kontor og COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Danske kommuner har en fælles udfordring, hvad angår de internationale aktiviteter. Og det er uanset, om der arbejdes med venskabsbyer, EU-projekter eller kontakt til kommuner i udlandet på så forskellige områder som folkeskole, kultur, miljø og erhvervsudvikling, skriver Henning Jensen, der er borgmester i Næstved, medlem af KL's bestyrelse og formand for KL's Internationale udvalg.
Det drejer sig om at blive bedre til at formidle resultaterne og effekten af det internationale arbejde ud til kollegaer, pressen og offentligheden. Men andre ord: At få fortalt den gode historie!
Det kan være svært at gøre internationalt arbejde op i kroner og øre. På den anden side - i en tid, hvor kommunerne generelt er fokuseret på resultater og effektivitet - er det nødvendigt at stille skarpt på en god kommunikation omkring de internationale aktiviteter.
Konferencen tilbyder deltagerne nogle af de færdigheder og den viden, der skal til i udviklingen af kommunens internationale aktiviteter - et arbejde, der i høj grad kræver, at man er god til at kommunikere.
Konferencen har inspirerende oplæg og en eftermiddag med tre parallelle workshops. De tre workshops åbner op for diskussion og udveksling af praktiske erfaringer deltagerne imellem.
Konferencen finder sted tirsdag den 24. november på Nyborg Strand.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.