Det bilaterale venskabsby-samarbejde er stadig kernen i det internationale arbejde i kommuenrne. De fleste ønsker dog fornyelse og større vægt på resulater i deres samarbejde
Af Thomas Jensen
Globaliseringen påvirker kommunerne, og derfor skal de have større fokus på det internationale område. Det er også sket, men der er stor forskel på indsatsen i kommunerne. 72 kommuner har på den ene eller anden måde en strategi eller et skriftligt grundlag for det internationale arbejde.
I KL's EU-kontor har man fulgt udviklingen nøje på området. De 66 sammenlægningskommuner har valgt mange venskabsbyer fra. Man er gået fra 900 venskabsbyer til 523 siden kommunesammenlægningerne. 89 af 98 kommuner har venskabsbyer.
- Efter kommunesammenlægningerne har mange kommuner ønsket fornyelse på området. De er på mange måder blevet mere målrettede og resultatorienterede. Hvad kan forvaltningen få ud af at besøge venskabsbyen i Norden, hvor landene også har været igennem en reform? Hvad kan man bruge de gode erfaringer til fra andre byer? Og der er sket en udveksling af ansatte mellem kommunerne. De danske kommuner har kigget på temasamarbejde, erhvervsudvikling eller klima i deres venskabsby-samarbejde, siger fuldmægtig i KL's EU-kontor, Peter Fjerring, der også henviser til kommuner som Esbjerg, Aalborg og Egedal, der har valgt kinesiske venskabsbyer med fokus på det erhvervsrettede og kun i mindre omfang det mellemfolkelige.
Kommunerne går i stigende grad målrettet efter de udviklingsmæssige behov, uddannelse/skole udveksling og erhvervsudvikling.
Den nordiske forbindelse
Halvdelen af kommunernes venskabsbyer ligger i Norden. Det giver nogle åbenbare fordele, men der er også ulemper.
- De nordiske lande minder kulturelt, mentalitetsmæssigt, erhvervsmæssigt og sprogligt meget om hinanden. Det er en styrke, når man f.eks. skal udveksle erfaringer mellem embedsmænd og på skoleområdet, men mange kommuner og erhvervslivet/erhvervsråd tørster efter områder med uopdyrkede markeder som Ukraine og Kina, siger Peter Fjerring.
Ifølge ham er det internationale samarbejde ikke kommet i første række på grund af travlhed i mange kommuner og det internationale er tildels stadig præget af en vis berøringsangst
- Det er altid i orden for en embedsmand at rejse til et COK-seminar i Grenå, men går rejsen til Oslo, er der ofte en vis berøringsangst og rejsen skal først godkendes, mener Peter Fjerring.
Selvom mange kommuner søger nye veje og er mere resultatorienterede, er det mellemfolkelige samarbejde med foreninger og skoleudvekslinger stadig meget vigtigt.
Grundig undersøgelse
Er man på udkig efter en venskabsby kan man gå ind på www.Twinning.org og se om der er et match. KL's EU-kontor kan også hjælpe med kontakten til søsterorganisationer eller støtteordninger.
- Man skal undersøge grundigt, hvad man ønsker af et samarbejde. Er ønskerne de samme, som venskabsbyens? Er ambitionerne de samme? Hvordan skal arbejdsfordelingen være? Hvor ofte skal man mødes, og hvordan er økonomien i samarbejdet? Og ikke mindst skal samarbejdet være målorienteret eller værdibaseret?
Det er nogle af de overvejelser man skal tænke grundigt igennem ifølge Peter Fjerring.
Læs også de vedhæftede indlæg og artikler om venskabsbyer til denne artikel.
I næste uge stiller dknyt skarpt på Kalundborgs erfaringer med venskabsby-samarbejde.
Globaliseringen påvirker kommunerne, og derfor skal de have større fokus på det internationale område. Det er også sket, men der er stor forskel på indsatsen i kommunerne. 72 kommuner har på den ene eller anden måde en strategi eller et skriftligt grundlag for det internationale arbejde.
I KL's EU-kontor har man fulgt udviklingen nøje på området. De 66 sammenlægningskommuner har valgt mange venskabsbyer fra. Man er gået fra 900 venskabsbyer til 523 siden kommunesammenlægningerne. 89 af 98 kommuner har venskabsbyer.
- Efter kommunesammenlægningerne har mange kommuner ønsket fornyelse på området. De er på mange måder blevet mere målrettede og resultatorienterede. Hvad kan forvaltningen få ud af at besøge venskabsbyen i Norden, hvor landene også har været igennem en reform? Hvad kan man bruge de gode erfaringer til fra andre byer? Og der er sket en udveksling af ansatte mellem kommunerne. De danske kommuner har kigget på temasamarbejde, erhvervsudvikling eller klima i deres venskabsby-samarbejde, siger fuldmægtig i KL's EU-kontor, Peter Fjerring, der også henviser til kommuner som Esbjerg, Aalborg og Egedal, der har valgt kinesiske venskabsbyer med fokus på det erhvervsrettede og kun i mindre omfang det mellemfolkelige.
Kommunerne går i stigende grad målrettet efter de udviklingsmæssige behov, uddannelse/skole udveksling og erhvervsudvikling.
Den nordiske forbindelse
Halvdelen af kommunernes venskabsbyer ligger i Norden. Det giver nogle åbenbare fordele, men der er også ulemper.
- De nordiske lande minder kulturelt, mentalitetsmæssigt, erhvervsmæssigt og sprogligt meget om hinanden. Det er en styrke, når man f.eks. skal udveksle erfaringer mellem embedsmænd og på skoleområdet, men mange kommuner og erhvervslivet/erhvervsråd tørster efter områder med uopdyrkede markeder som Ukraine og Kina, siger Peter Fjerring.
Ifølge ham er det internationale samarbejde ikke kommet i første række på grund af travlhed i mange kommuner og det internationale er tildels stadig præget af en vis berøringsangst
- Det er altid i orden for en embedsmand at rejse til et COK-seminar i Grenå, men går rejsen til Oslo, er der ofte en vis berøringsangst og rejsen skal først godkendes, mener Peter Fjerring.
Selvom mange kommuner søger nye veje og er mere resultatorienterede, er det mellemfolkelige samarbejde med foreninger og skoleudvekslinger stadig meget vigtigt.
Grundig undersøgelse
Er man på udkig efter en venskabsby kan man gå ind på www.Twinning.org og se om der er et match. KL's EU-kontor kan også hjælpe med kontakten til søsterorganisationer eller støtteordninger.
- Man skal undersøge grundigt, hvad man ønsker af et samarbejde. Er ønskerne de samme, som venskabsbyens? Er ambitionerne de samme? Hvordan skal arbejdsfordelingen være? Hvor ofte skal man mødes, og hvordan er økonomien i samarbejdet? Og ikke mindst skal samarbejdet være målorienteret eller værdibaseret?
Det er nogle af de overvejelser man skal tænke grundigt igennem ifølge Peter Fjerring.
Læs også de vedhæftede indlæg og artikler om venskabsbyer til denne artikel.
I næste uge stiller dknyt skarpt på Kalundborgs erfaringer med venskabsby-samarbejde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
