Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Landbrugsstyrelsen har annonceret en ny ansøgningsrunde for støtte til udlægning til miniområder.
Foto: Terkel Broe Christensen/Ritzau Scanpix

Kommunerne skal koordinere, hvor minivådområder skal ligge

Minivådområder i oplandet til et vådområde eller et lavbundsprojekt risikerer at forringe effekten af hele det store vådområde.
17. APR 2021 11.43

Et nyt krav, der skal sikre samfundet den bedst mulige miljøgevinst, er, at placeringen af et minivådområde nu skal koordineres med lodsejerens kommune før ansøgning, fremgår det af Landbrugsstyrelsens annoncering af en ny ansøgningsrunde. 

Den koordinering får lodsejeren gratis hjælp til fra en oplandskonsulent, som i det hele taget rådgiver og assisterer lodsejeren frem til, at minivådområdet ligger på marken.

- Kommunen skal ind over for at sikre, at minivådområdet ikke bliver anlagt i oplandet til et vådområde eller et lavbundsprojekt. Hvis det sker, risikerer det nemlig at forringe effekten af hele det store vådområde, så det skal vi undgå, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.

Støtte til at etablere minivådområder kan søges frem til 14. september. Fra landmanden får tilsagn om støtten, har han to år til at få gravemaskinerne i sving og etablere anlægget. Over 500 landmænd har allerede gjort det.

Det er fjerde år, man kan få støtte til minivådområder. Og denne gang er der 100 mio. kr. ekstra i puljen, som i alt rummer 215 mio. kr.

ka