Kommunerne betaler regeringens kickstart

Kommunerne betaler regeringens kickstart

FINANSLOVEN Landets kommuner betaler en afgørende del af den kickstart af økonomien, som regeringens finanslov for 2012 lægger op til. Og man er parat til at bidrage med mere
4. NOV 2011 7.00

Af Kim Rosenkilde Nielsen
[email protected]


Når regeringen til næste år vil kickstarte økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer, står kommunerne for en meget stor del af indsatsen. Ud af de knap 19 mia. kr. regeringen vil øge de offentlige investeringer med i 2012-2013, bidrager kommunerne med hele 4,9 mia. kr.

Regionerne bidrager med 1,8 mia. kr. og staten selv med 0,8 mia. kr. Resten finansieres uden om de offentlige budgetter af blandt andet Landsbyggefonden og over borgernes elregning.

Når regeringen tager æren for at have initieret kickstarten, er det derfor lidt af en tilsnigelse. De milliarder kommunerne bidrager med, ville de under alle omstændigheder have brugt. Det er nemlig det beløb, som kommunerne i deres anlægsbudgetter for 2012 overskrider økonomiaftalens ramme for anlægsinvesteringer.

- Der ikke nogen nye penge i kickstarten til kommunerne. Vi budgetterer allerede i 2012 med det løft på 4,9 mia. kr., som er med i finanslovsforslaget. Hvis vi skal endnu højere op, kræver det friske penge, siger KL's formand Jan Trøjborg (S).

Friere lån efterlyses
Og kommunerne er parate til at levere et ekstra bidrag, understreger han. Det vil blot kræve, at de får bedre lånemuligheder. Trøjborg foreslår, at regeringen give automatisk adgang til lån til anlægsinvesteringer i stedet for, at det skal gå gennem en besværlig procedure med økonomiaftalen og efterfølgende ansøgninger.

Nye lånemuligheder efterlyses også af Økonomidirektørforeningens formand Flemming Storgaard. Han har noteret sig, at regeringsgrundlaget stiller kommunerne bedre lånemuligheder til energirenovering og velfærdsteknologi i udsigt. Men man bør gå langt videre end det.

- Det, de siger, er, at vi kan få lov til at låne til godt købmandskab. Og derfor bør man jo ikke bare stoppe ved klimainvesteringer og velfærdsteknologi. I mange sammenhænge vil det for eksempel være en god investering at få asfalt på vejene eller nye rådhuse, men det må vi ikke låne til. Dermed går samfundet glip af store rationaliseringsgevinster, siger Flemming Storgaard.

Lavere driftsudgifter
Samlet set forventer regeringen, at kickstarten vil belaste de offentlige finanser med 2,5 mia. kr. i 2012 og være med til at øge årets underskud, som nu forventes at blive på 96 mia. kr. Det er 10 mia. kr. mere end den tidligere regering regnede med i august.

Men fordi kommunerne også har budgetteret med lavere driftsudgifter end økonomiaftalen giver plads til, kunne finansminister Bjarne Corydon (S) næsten få kickstarten til at fremstå omkostningsneutral.

Det kræver imidlertid, at investeringerne også får den effekt på beskæftigelsen, som regeringen regner med. Ifølge finansministeren vil det sikre 9.000 flere i arbejde i 2012 og 12.000 i 2013 samtidig med, at det sikrer omkring en halv procents vækst i BNP.

Mere afbødning end kickstart
Flere økonomer stiller sig skeptisk overfor effekten af kickstartpolitikken. Men professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener ikke, at det rammer helt ved siden af.

- Tommelfingerreglen er, at investeringer for 10 mia. kr. øger beskæftigelsen med 10.000. Det er derimod mere tvivlsomt, om de økonomiske effekter vil bide sig fast på længere sigt, siger Flemming Ibsen.

Han henviser til, at da Poul Nyrup (S) i starten af 90'erne gennemførte sin kickstartpolitik, lykkedes man med at få skubbet til et økonomisk opsving, fordi det allerede var i gang. Nu ser de internationale konjunkturer noget mere dystre ud, og derfor tror Flemming Ibsen heller ikke på, at det vil have den samme effekt på samfundsøkonomien.

- Man skulle nok ikke kalde det en kickstart og hellere se på det som en midlertidig afbødning af den økonomiske krises konsekvenser. Det er også nok til at retfærdiggøre det, for det er afgørende at undgå, at langtidsarbejdsløsheden bider sig fast især blandt de unge, som vi så det i 1980'erne, siger Flemming Ibsen.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev