Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommuner skal straffe kriminelle børn

Regeringen fastsætter igen den kriminelle lavalder til 15 år. Nu bliver kriminelle børn en kommunal opgave
23. FEB 2012 10.19

FOLKETINGET: Folketinget ventes i dag at vedtage regeringens lovforslag om igen at sætte den kriminelle lavalder til 15 år, hvor grænsen har ligget i mere end en menneskealder.

Justitsminister Morten Bødskov og social- og integrationsminister Karen Hækkerup følger samtidig op over for landets kommuner med et fælles brev. Det sker for at sikre, at de sociale myndigheder griber håndfast ind med de nødvendige foranstaltninger over for unge under 15 år, der har begået kriminalitet.

- For den tidligere regering var en central del af løsningen på problemerne med ungdomskriminalitet at behandle børn som kriminelle voksne. Lad mig sige det klart - det kan man ikke. Vi skal gøre noget andet. Vi skal i stedet straks sætte ind med håndfaste tiltag, hvis unge under 15 år begår kriminalitet. Vi skal sikre klare konsekvenser, så vi med det samme kan få de helt unge kriminelle væk fra en kriminel løbebane, siger justitsminister Morten Bødskov.

Regeringen vil nu skrive tiil landets kommuner for at sikre, at de sociale myndigheder sætter ind med de nødvendige tiltag over for kriminelle under 15 år. Det kan eksempelvis være med konkrete pålæg om at være hjemme i bestemte tidsrum eller om at deltage i oprydningen efter hærværk. Hvor det er relevant, kan der være tale om at tvangsanbringe den unge uden for hjemmet. Det kan også være relevant med en fast kontaktperson, der sikrer ansvarlig voksenkontakt i hverdagen.

Straffri
Når den kriminelle lavalder tilbageføres til 15 år, vil den straf, som allerede er nået at blive givet til nogle 14-årige, falde bort. Til gengæld skal de sociale myndigheder straks tage over med de nødvendige tiltag over for denne gruppe af kriminelle. Det er meget vigtigt for mig og regeringen, at kommunerne lever op til dette ansvar og ikke lader nogen unge kriminelle falde igennem systemet."
Blandt de foranstaltninger, som kommunerne kan iværksætte over for unge kriminelle under 15 er:
• Udpegning af kontaktperson og formidling af praktiktilbud.
• Såkaldt ungepålæg, som forpligter den unge til at tage imod et relevant tilbud eller pålægger den unge konkrete handlepligter, f.eks. om at skulle tage være hjemme på et nærmere bestemt tidspunkt (eksempelvis fredag og lørdag aften), eller om at skulle bidrag til at genoprette den skade, som er forvoldt en anden person ved hærværk mv.
• Anbringelse uden for hjemmet, herunder på institution i grove tilfælde af kriminalitet.

cgt