Kommuner kræver penge for at løse vandproblemer
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Kommuner kræver penge for at løse vandproblemer

27 kommuner er pålagt at forhindre oversvømmelser. Regeringen har redskab klar, men der bør følge penge med, siger KL og borgmestre.

Har man fulgt med i aviser og nyhedsudsendelser den seneste tid, er det næppe gået ens næse forbi, at landet har været ramt af massive oversvømmelser flere steder. I flere byer har hele områder været under vand, og derfor lancerer miljøministeren nu en række såkaldte oversvømmelseskort, der er udarbejdet af Kystdirektoratet.

Kortene viser, hvor risikoen for oversvømmelse er størst, og skal fungere som redskab for 27 kommuner i 14 udpegede områder. De er blevet pålagt at lave tiltag for at forhindre stigende vandstand. Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at det bør stå helt klart for alle, at der bør sikres bedre mod oversvømmelser.

- Det er ikke sikkert, at det hvert år vil blive lige så vådt. Men vi ser ind i en fremtid, hvor flere kommuner vil være presset af den stigende vandstand. Særligt dem, der er allermest oversvømmelsestruede, siger Lea Wermelin.

Men det er helt galt, at der ikke følger penge med, lyder det fra kommuner. Det bør være en national opgave at sikre mod oversvømmelser, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, som er med på listen.

- Vi må jo finansiere det af egen drift, når der ikke følger penge med - det plejer ellers at være normal kutyme, når man bliver pålagt en opgave fra statens side. Det har man så valgt ikke at gøre i denne situation, siger han.

Jesper Frost Rasmussen anerkender, at der i alle kommuner er særlige udfordringer, kommunen selv skal betale for. Men han mener, at staten bør hjælpe til, når det handler om at sikre mod oversvømmelse.

- Planen i sig selv er den billige del af løsningen, som jeg vil skyde på kommer til at koste i omegnen af en mio. kr. Jeg er mere bekymret for de efterfølgende tiltag. Skal vores diger langs den jyske vestkyst for eksempel forhøjes? Det er noget, der er etableret nationalt for mange år siden, og det bør også være en national opgave nu, siger Jesper Frost Rasmussen.

Klart udestående
Kenneth Muhs er næstformand i KL's miljø- og forsyningsudvalg og Venstre-borgmester i Nyborg. Der er et klart udestående omkring finansiering, mener han.

- I udgangspunktet er det fint, at vi får en kortlægning, som vi også har efterspurgt. Men dernæst kommer det jo, at vi ude i kommunerne står med en lang række velfærdsopgaver, og nu skal vi ind og se på den her udgift også. Der må staten altså være med, siger Kenneth Muhs.

Man bør hellere få gang i tiltagene i dag end i morgen, siger Morten Lauge Fejerskov. Han er seniorspecialist i vandløb hos ingeniørfirmaet Niras og har i flere år beskæftiget sig med blandt andet vandstigning. Men det bliver dyrt.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer det til at koste mange penge, siger han.

Lea Wermelin forstår godt ønsket, og hun erklærer sig klar til at lytte til kommunerne.

- Jeg lytter til, at der er ønsker på økonomien. Nu starter vi op på en proces med en national handlingsplan for klimatilpasning, hvor alle kommunernes idéer og forslag kommer på bordet, siger Lea Wermelin.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev