
Fodboldlandsholdets sidste og potentielt afgørende VM-kvalifikationskamp mod Skotland på udebane 18. november bliver vist på TV 2 Charlie.
Der er kommunal- og regionsrådsvalg samme dag, og det gør, at landsholdet må vige pladsen på TV 2's hovedkanal til politikerne.
Det skriver fagbladet Journalisten.
Ifølge Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, har man forsøgt at rykke kampen til et andet tidspunkt, så den kunne blive vist på tv-stationens hovedkanal. Men det blev afvist af Det Europæisk Fodboldforbund (Uefa).
- De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn til sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, siger han til Journalisten.
Kampen spilles på Hampden Park i Glasgow og er den sidste af efterårets seks VM-kvalifikationskampe.
Aktuelt ligger begge mandskaber efter tre kampe med syv point i toppen af gruppen, hvor førstepladsen ryger direkte til VM, mens nummer to skal spille playoff til foråret.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.