Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) finder det positivt, at kommunerne skal modtage et lavt antal flygtninge.
Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Kommuner kan forvente 500 flygtninge næste år

Se, hvor mange flygtninge hver kommune kan regne med at modtage, medmindre de selv aftaler noget andet.
30. APR 2021 16.22

Udlændingestyrelsen forventer i 2022 at give opholdstilladelse til omkring 500 flygtninge, der herefter skal boligplaceres i kommunerne. Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Forventningen for både i år og sidste år var på 600 flygtninge.

Dermed er tallene fortsat på et lavere niveau end i 2015, da det toppede med knap 10.600 flygtninge. Siden er antallet faldet år for år, i 2016 til omkring 7.200, i 2017 til cirka 2.100, i 2018 til 840 og i 2019 til 730. Og siden altså til 600 og nu 500.

Den årlige vurdering op til 1. maj af det kommende års antal flygtninge bruges blandt andet til at prøve at forudse den integrationsindsats, som kommunerne skal levere det kommende år.

Selvom den årlige vurdering af næste års antal altid kommer omkring 1. maj, er det først midt på året, at udlændinge- og integrationsministeren træffer beslutning om eventuel modtagelse af kvoteflygtninge. De indgår ikke i vurderingen, så derfor kan tallet senere stige.

Ministeren, Mattias Tesfaye (S), er tilfreds med det forventede antal flygtninge.

- Vi har rekordlave asyltal for tiden. Det betyder også et lavt antal flygtninge, der skal integreres i kommunerne. Og det er godt. Jo færre der kommer til fx Kalundborg, jo nemmere er det for kommunen at få dem i arbejde og få dem til at lære dansk. Antallet har betydning for integrationen, siger han.

Kommunal frist til 10. september

Regionskvoterne for de 500 forventede flygtninge ser sådan ud:

  • Region Hovedstaden: 113
  • Region Sjælland: 75
  • Region Syddanmark: 113
  • Region Midtjylland: 126
  • Region Nordjylland: 73

Kommunerne i de enkelte regioner har nu frist til 10. september til at forsøge at aftale indbyrdes, hvordan de vil fordele de forventede flygtninge mellem sig. Kan de ikke blive enige, agter styrelsen at fordele dem således:

Hovedstaden:

  • København 30
  • Frederiksberg 9
  • Ballerup 2
  • Brøndby -
  • Dragør 2
  • Gentofte 5
  • Gladsaxe 3
  • Glostrup 1
  • Herlev 1
  • Albertslund -
  • Hvidovre 2
  • Høje-Taastrup -
  • Lyngby-Taarbæk 6
  • Rødovre -
  • Ishøj -
  • Tårnby 2 
  • Vallensbæk -
  • Furesø 4
  • Allerød 3
  • Fredensborg 3
  • Helsingør 4
  • Hillerød 4
  • Hørsholm 3
  • Rudersdal 5
  • Egedal 5
  • Frederikssund 6
  • Halsnæs 2
  • Gribskov 5
  • Bornholm 6

Region Sjælland:

  • Greve 3
  • Køge 3
  • Roskilde 10
  • Solrød 2
  • Odsherred 5
  • Holbæk 8
  • Faxe 5
  • Kalundborg 6
  • Ringsted 2
  • Slagelse 2
  • Stevns 2
  • Sorø 4
  • Lejre 3
  • Lolland 4
  • Næstved 3
  • Guldborgsund 7
  • Vordingborg 6

Region Syddanmark:

  • Middelfart 3
  • Assens 6
  • Faaborg-Midtfyn 5
  • Kerteminde -
  • Nyborg 4
  • Odense 8
  • Svendborg 7
  • Nordfyns 4
  • Langeland 2
  • Ærø 1
  • Haderslev 6
  • Billund 3
  • Sønderborg 7
  • Tønder 5
  • Esbjerg 11
  • Fanø -
  • Varde 7
  • Vejen 5
  • Aabenraa 7
  • Fredericia 5
  • Kolding 7
  • Vejle 10

Region Midtjylland:

  • Horsens 9
  • Herning 9
  • Holstebro 7
  • Lemvig 3
  • Struer 2
  • Syddjurs 6
  • Norddjurs 4
  • Favrskov 7
  • Odder 1
  • Randers 9
  • Silkeborg 11
  • Samsø 1
  • Skanderborg 8
  • Aarhus 15
  • Ikast-Brande 5
  • Ringkøbing-Skjern 8
  • Hedensted 7
  • Skive 2
  • Viborg 12

Region Nordjylland:

  • Morsø 3
  • Thisted 5
  • Brønderslev 5
  • Frederikshavn 8
  • Vesthimmerland 4
  • Læsø -
  • Rebild 5
  • Mariagerfjord 6
  • Jammerbugt 6
  • Aalborg 24
  • Hjørring 7

Se mere om de beregnede landstal og de foreløbige kommunekvoter her.