AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Rasmus Paludan fra Stram Kurs kommer på stemmesedlen i Københavns Storkreds ved det kommende valg. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rasmus Paludan stiller op til folketingsvalget

Rasmus Paludan er ifølge partiet Stram Kurs opstillingsberettiget til Folketinget.
15. MAR 2026 8.15

Rasmus Paludan stiller op til det kommende folketingsvalg. Det skriver partiet Stram Kurs på sin Facebook-side.

- Han er opstillet i Københavns Storkreds, der dækker områderne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, står der i opslaget.

Rasmus Paludan var som leder af Stram Kurs tæt på at blive valgt ind i Folketinget tilbage i 2019 med 1,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen for partier i Folketinget lyder på mindst to procent af stemmerne.

Stram Kurs har op til det forestående valg forsøgt at indsamle de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op igen, men nåede ikke i mål inden fristen.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti enten være repræsenteret i Folketinget allerede eller indsamle de 20.195 elektroniske vælgererklæringer, som kræves.

Ifølge Indenrigsministeriet er der i skrivende stund 1667 personer, der har indsendt en vælgererklæring til fordel for Stram Kurs.

Paludan har efter fristens udløb skullet indsamle 150 personlige vælgererklæringer, så han kunne stille op som løsgænger, og det er tilsyneladende lykkedes.

Det samme skete ved Folketingsvalget i 2022, hvor Paludan stillede op i Sjællands Storkreds og fik 386 stemmer.

Fristen for at samle de 150 erklæringer til det kommende valg udløb fredag klokken 12.

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rasmus-paludan-stiller-op-til-folketingsvalget

GDPR