Kun fem af landets 98 kommuner lever op til deres potentiale for at sætte vindmøller op på land – og i 43 kommuner er under halvdelen af potentialet udnyttet. Det viser beregninger gennemført af Ingeniøren på baggrund af tal fra Energinet og et estimat fra brancheorganisationen Green Power Denmark.
- Der er kommuner, som har villet det og har gjort det, og så er der kommuner, hvor det er helt håbløst. Det er simpelthen, fordi de har manglet vilje til at prioritere området med ressourcer, siger Kristian Borch, lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.
Fra flere kommuner lyder det, at projektudviklere ikke ser i deres retning, når de skal planlægge vindmøller – måske på grund af geografiske forhold. Men spørger man projektudviklerne, skal der meget til, for at et område ikke er brugbart.
Kommunerne vælger møller fra
- Det er bestemt ikke os, der vælger kommunerne fra. Det er kommunerne, der vælger vindmøllerne fra, siger bestyrelsesformanden for projektudvikleren Copenhagen Energy, Andreas von Rosen.
Opsætning af vindmøller på land har hidtil været et kommunalt anliggende, men med en VE-aftale fra juni tager Folketinget affære.
Her er målet, at vindmøllekapaciteten næsten fordobles frem mod 2030, hvilket betyder, at der skal findes plads til omtrent 1.000 3,5 MW-vindmøller. Hovedparten fordelt på 10-15 energiparker, og hvor de skal placeres, er endnu til forhandling.
Hvis ikke kommunerne rækker hånden i vejret på eget initiativ eller kan overtales til det under de kommende forhandlinger, er det i sidste ende forligskredsen på Christiansborg, der bestemmer – og Rasmus Helveg Petersen, energiordfører for De Radikale, klar til at lade staten stå for at placere energiparkerne:
- Det er helt klar førsteprioritet at gøre det frivilligt. Men det er også sådan, at det ikke er en option, at energiparkerne ikke bliver til noget. Og min holdning er, at hvis det bliver nødvendigt, så skal staten være klar til at gå ind med en anlægslov, siger han til Ingeniøren.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
