I slutningen af sidste år indgik fem danske kommuner i et fireårigt samarbejde med en række ukrainske kommuner for at hjælpe med at genopbygge det lige nu krigsramte land Ukraine. Regeringen gav oprindeligt en bevilling på 20 mio. kr. til samarbejdet, men nu tilføjer de yderligere 10 mio. kr. til puljen, som skal gå til samarbejder mellem Aarhus og Københavns kommuner og de ukrainske byer Lviv, Kyiv og Mykolaiv. Det oplyser Udenrigsministeriet.
- Det er oplagt, at de danske kommuner har en aktiv rolle i genopbygningen af Ukraine. Danske kommuner har årelang erfaring med at sætte fart på grøn omstilling og sikre borgerinddragelse. Samarbejdet giver ukrainerne mulighed for at komme med ønsker til, hvordan fremtidens kommunale Ukraine skal se ud. Og de danske kommuner hjælper dem med at nå derhen. Det er egentlig simpelt, men det virker, siger Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Projektet går ud på, at de danske kommuner skal byde ind med deres erfaringer og ekspertise på områder som energieffektivitet, vandforsyning, behandling af veteraner og personer med handicap/traumer m.m. Ud over Aarhus og København er også Ikast-Brande, Aalborg og Odense med i projektet. Kommunerne kan løbende søge om midler til konkrete projekter i Mykolaiv, Lviv og Kyiv.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.