En undersøgelse fra avisen Kommunen afslører, at flere kommuner har investeret i virksomheder, der producerer klyngebomber, atomvåben eller bruger børnearbejde. Det får kommunalordfører Rasmus Prehn (S) til at stille spørgsmål til deres kommunalpolitikere om etik i investeringer.
- Det er da et oplagt emne for kommunalvalgkampen, siger Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn til DR-Nyheder.
- Jeg vil opfordre alle kommunalbestyrelser til at benytte valgkampen til at få formuleret etiske spilleregler for, hvor man investerer og hvor man absolut ikke investerer. Så ved borgerne, hvad de kan forvente af den kommune de bor i, siger Rasmus Prehn.
I Esbjerg, Frederiksberg, København og Slagelse viser gennemgangen, at der blandt andet investeres i virksomheder, der fremstiller klyngebomber.
Esbjergs borgmester Johnny Søtrup er også forbløffet. Han siger, at Esbjerg Kommune netop har understreget overfor kapitalforvalterne, at man ønsker en række etiske spilleregler overholdt.
Frederiksberg Kommune har netop vedtaget en etisk investeringspolitik, og kommunen vil derfor afvikle investeringer i blandt andet virksomheder indenfor våbenindustrien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.