Kommunens jurist bruger mundpind og respirator

Af journalist Iben Danielsen

SORØ: På grund af Janus' handicap har det været nødvendigt at lave nogle små tilpasninger af arbejdspladsen. Der er blandt andet blevet fjernet nogle dørtrin i Borgerservice på Sorø Rådhus. Og der er også fjernet dørtrin til kontorerne, medarbejderkantinen og toilettet.

- Jo flere steder jeg kommer her i huset, jo flere steder bliver der fjernet dørtrin. Til sidst har jeg vel fået et helt rådhus, hvor jeg kan komme rundt, så banalt er det egentlig, siger Janus Tarp, 37-årig juridisk konsulent.

En hverdag for Janus
Janus trækker vejret via en respirator og er afhængig af hjælp hele døgnet. Alligevel ligner hans arbejdsdag mange andres. Hver morgen bliver han hentet i sin grå Fiat Ducato af Sissel eller en af de andre handicaphjælpere. Han kan parkere tæt ved rådhusets indgang, og når Sissel har givet svingdøren et lille skub, kan han selv komme ind på kontoret. Janus arbejder i Staben for Velfærd, Arbejdsmarked og Borgerservice, mest med at rådgive og støtte sine godt 90 kollegaer i deres arbejde.

- Det passer mig godt at arbejde i det offentlige, hvor der lægges vægt på tværfaglighed. Kontakten med kollegaer og rådhusets øvrige to jurister betyder meget for mig. Det giver en spændende og afvekslende hverdag, og heldigvis vælger mange at kigge ind her med opgaver eller for at få rådgivning. Om morgenen pakker min hjælper min taske ud, og gør computeren klar. Er der tid til det, så får jeg en kop morgenkaffe med kollegaerne. Ellers foregår det meste af arbejdsdagen ved computeren med mails og med opgaver inden for de lovområder, vi arbejder med. Det er mest fortolkning af paragrafferne i Serviceloven.

Fik pris
Janus kan ikke bruge sin krop, og han må arbejde med mundpind ved computeren. Telefonen klares med et headset. Hans computer har et tastatur med indbygget musefunktion, og det er placeret opretstående på et specialbygget computerbord. Det er de hjælpemidler, der skal til for at klare arbejdet, og så naturligvis tilgængeligheden. Ingen dørtrin, brede døre, ikke for mange møbler at støde ind i og et tilgængeligt toilet i nærheden.

I begyndelsen arbejdede Janus i 20 og 25 timer om ugen som juridisk konsulent, men i dag har han en 32 timers arbejdsuge. Det giver ham en ugentlig fridag, og den bruger han som aktiv med handicap- og kommunalpolitik.
Janus Tarp har blandt andet taget initiativ til et handicapråd i kommunen og oprettet en lokalafdeling af Danske Handicaporganisationer i Sorø, to opgaver han modtog byens handicappris for i 2009.

Cykelulykke som 14-årig
Da Janus var teenager, dyrkede han triatlon, og under en træning på racercykel kørte han frontalt ind i en lastbil. Den foroverbøjede stilling på cyklen resulterede i at sammenstødet knuste knoglerne og skar nerverne over i hans nakke og hals. Han er lammet fra halsen og ned, og kan ikke trække vejret selv.

- Det krævede otte måneder på hospital, og i den tid måtte jeg også lære at se realistisk på min nye situation. Jeg måtte smide alle drømme om at komme til at gå igen væk. Jeg har bandet meget og været vred, men jeg har ikke givet op. Jeg vendte tilbage til skolen, og fortsatte hvor jeg havde sluppet i samme klasse.

Her fik Janus 9. klasses afgang, og gik straks videre på gymnasiet i Sorø.

- Efter gymnasiet synes jeg ikke rigtig jeg havde nogle alternativer. Jeg begyndte straks at læse videre. Det lå i luften, og i familiens tradition, at jeg skulle uddannes akademisk. Og da jeg både kan tale, skrive og læse, kunne jeg med jurastudiet bedst forene min situation med mine ambitioner. Det var vigtigt for mig at bevise at jeg kunne, så jeg gennemførte studiet på den normerede tid. Det betød to ting, jeg var 23 år, og nok den yngste cand. jur. fra universitetet, men jeg havde samtidig ikke høje nok karakterer til at satse på advokatvejen.

Arbejdet i Sorø Kommune er det fjerde job Janus har som cand. jur.

Tilgængeligheden skal være i orden
- Jeg må sige, at hver gang jeg har søgt et job, så har jeg inden grundigt undersøgt stedets indstilling til handicappede og stedets tilgængelighed. Det vil være idiotisk og urealistisk, at kæmpe for noget, der ikke kan lade sig gøre. Det er nok også derfor, at jeg har været så glad for mine arbejdspladser, som jeg i gennemsnit har haft i tre år.

Første job blev en fuldmægtigstilling i Den Sociale Sikringsstyrelse. Der var tale om et 20 timers skånejob med løntilskud, og en god start på karrieren. Janus var ansat i styrelsen på tredje år, da han fik tilbudt en projektlederstilling samme sted. Det var en intern opslået stilling med temaet kvalitetsudvikling. Projektlederjobbet var en 25 timers stilling, og en karriereudvikling, som passede Janus fint i to år.

- Det var da også kun, fordi helbredet satte en stopper for jobbet, at jeg måtte opgive styrelsen. Jeg havde fået svære siddesår og var sengeliggende. Det var en trist og ufrivillig pause i karrieren på tre år. Men jeg flyttede fra København til Sorø i den tid, og jeg fik en ny terapeut, som kunne få mig rask og på fode igen. I dag behøver jeg kun fysioterapi en gang om ugen.

Efter en tid søgte han nyt job som jurist, og fik en 25 timers stilling i flexjob på Center for Ligebehandling af Handicappede.

Lederambition og rejsedrømme
- Det var lige noget for mig. Jeg arbejdede med borgerrådgivning og høringssvar, og jeg blev endnu mere end tidligere engageret i handicappolitik. Jeg var der i tre år, og det var kun fordi stillingen i Sorø dukkede op, at jeg igen ændrede karriere. Jeg er i stedet frivillig og politisk engageret kommunalpolitik for De Konservative og i handicappolitik. Jeg blev taget så godt imod på centeret og i handicaporganisationerne, så jeg giver lidt tilbage med en frivillig indsats.

- Og nu er der gået to år igen her på jobbet. Jeg er rigtig glad for Sorø Kommune, og har ikke tænkt mig at stoppe. Min kæreste og jeg har købt nyt hus her i byen, og der sker meget nyt på handicappolitikområdet. Jeg har dog ikke helt sluppet drømmen om at arbejde i udlandet, måske i Afrika. Jeg kunne også forestille mig en lederstilling. Jeg har ambitioner og har planer om en lederuddannelse, og jeg har jo allerede erfaring, som leder for mine handicaphjælpere i mere end 20 år.

 
Lige muligheder på jobbet
Danske Handicaporganisationer (DH) sætter i 2010 fokus på personer med handicap på arbejdsmarkedet. Det sker med kampagnen Lige Muligheder for at gøre opmærksom på Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. og EU-direktivet om ligebehandling. Det er der blandt andet kommet en række pjecer til virksomheder og enkeltpersoner ud af samt en artikelrække om handicappede i job.

DH har fået Midler til kampagnen fra Beskæftigelsesministeret. DH består af 32 handicaporganisationer med i alt ca. 320.000 medlemmer.

I en krisetid med stigende arbejdsløshed, er det ofte, at forskelsbehandlingen på jobmarkedet bliver mere udtalt. Der er mange fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, men i kampagnen har vi talt med en række mennesker, som overvinder de mange barrierer. I artiklerne fortæller de om diskrimination og særbehandling, om drivkraft og rammer for arbejdet, om transport til og fra arbejde, om kollegaer og fordomme, om tilpasning og det sociale liv på arbejdspladsen. www.ligemuligheder.dk

§ FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet beskytter blandt andet personer med handicap mod diskrimination og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Loven fra 2005 bygger på EU-direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fra 2000.

Loven beskytter den enkelte i job eller uddannelse mod forskelsbehandling, der skyldes handicap. Loven omfatter forskelsbehandling som er direkte, altså hvis den handicappede bliver behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation.

Loven beskytter også mod indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis stiller den handicappede ringere end andre, medmindre bestemmelsen, betingelsen eller praksis er objektivt og sagligt begrundet. Endelig beskytter loven mod chikane, når en anden bevidst eller ubevidst gennem sin opførsel krænker den handicappedes værdighed eller skaber et fjendtligt, nedværdigende eller ubehageligt klima.

Loven gælder for offentlige og private virksomheder, uddannelsesorganisationer, erhvervsvejledere, jobformidlinger og fagforeninger.