
HADERSLEV: De fleste lærere eller pædagoger har prøvet at møde et barn, der har svært ved at lære. Nogle gange oplever man tilmed, at noget som barnet godt kunne forstå i går, ikke rigtig hænger fast i dag. Det er som om, at tingene går ind ad det ene øre og ud af det andet. Barnet har fået teflon på hjernen.
På den baggrund og på opfordring fra en gruppe lærere har to medarbejdere fra PPR i Haderslev Kommune skrevet en lille bog, der handler om, når et barn får teflon på hjernen. Bogens forfattere er Marianne Andersen, specialundervisningskonsulent og Dorthe Beck Frederiksen, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Begge har mange års erfaring med rådgivning til pædagoger og lærere.
- Teflon er vores navn for noget, der ikke hænger så godt fast og som slipper let. Bogen er et bud på, hvordan man kan nærme sig svar gennem en nysgerrig udforskning af sin egen praksis og det, man ser i sit daglige samvær med barnet, siger de to forfattere.
Bogen er primært skrevet til lærere i den almindelige folkeskole, men kan læses af alle, der arbejder med børns læring. Den er tænkt som en opslagsbog og er meget enkel i sin opbygning. Indenfor ti områder stiller forfatterne spørgsmålene: Hvordan kan jeg tænke om det?, og hvordan kan jeg handle? I bogen guides læseren til at få øje på det, der allerede fungerer godt og hjælper barnet til at lære. Gennem de enkle spørgsmål får læseren også mulighed for at få nye ideer til, hvordan barnet kan hjælpes til at lære mere og bedre. Bogen er et redskab, som lærere og pædagoger kan bruge i dagligdagen.
- For os handler redskaber om noget, man ønsker at redde, og noget, man ønsker at skabe. Det, der skal reddes, er det, der allerede fungerer godt. For at skabe noget nyt, så skal man være nysgerrig, siger Marianne Andersen og Dorthe Beck Frederiksen.
mou
Bogen bliver delt ud til skoler i Haderslev Kommune og kan derudover downloades på PPR's hjemmeside under www.haderslev.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.