dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Borgmestre:
Kommunalreform skaber dårligere institutioner

En række sjæl-landske borg-mestre mener, at reformen er årsag til dårligere service i deres dag-institutioner i fremtiden
4. JAN 2007 9.15
Fem ud af i alt 20 borgmestre i de nye sammenlægnings-kommuner på Sjælland slår fast, at det generelle serviceniveau i kommunens daginstitutionerne må sænkes, så det bliver lavere end gennemsnittet i de gamle kommuner.
Det viser en rundspørge, som Berlingske Tidende har fortaget hos samtlige 20 sammenlægnings-kommuner på Sjælland.

- Hovedparten af vores borgere kan forvente dårligere service. Vi har følt os nødsaget til at harmonisere efter lavest mulige personalenormering på grund af kommunens økonomiske situation, siger Ole Find Jensen (S), borgmester i Ny Frederikssund Kommune.
Kommunen har i år 80 fuldtidspædagogstillinger færre i daginstitutionerne end sidste år. Samtidig kan forældre til børn i daginstitutioner se frem til 14 dages tvungen ferie i juli, fordi kommunen skal skære i antallet af pædagogtimer.

Hos Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, mener man, at tallene viser, at kommunalreformen virker stik imod hensigten. Forbundet forventer, at en stribe kommuner skal øge brugerbetalingen.
Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen giver dog ikke meget for hverken borgmestrenes spådomme eller BUPLs kritik.
- De tager fejl og ser spøgelser på forhånd. Vi har de største kommunalbudgetter nogensinde, og der bliver ikke foretaget besparelser på børneområdet på næste års finanslov, siger Erling Bonnesen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunalreform-skaber-daarligere-institutioner

GDPR