En nyåbnet rockerborg i Vejle, slåskampe mellem rockere og indvandrere i Odense og skyderier i Århus og København skaber bekymring blandt borgerne i de større danske byer.
Flere og flere spidskandidater i landets største byer profilerer sig med forslag til at komme rockere og bander til livs. Til gengæld er banderne ikke et tema i mange små kommuner forud for kommunalvalget i november, siger kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch til Ritzau.
- I hovedstadsområdet har banderne været diskuteret det seneste år, og i de fem til ti største byer har de potentiale til at blive et tema i valgkampen, fordi kommunerne står for den forebyggende indsats i samarbejde med politiet. Men vi har 98 kommunalvalg, og i mange mindre kommuner er spørgsmålet irrelevant, fordi man simpelthen ikke har bander af betydning, siger Roger Buch.
I København vil Socialdemokraternes spidskandidat, Frank Jensen, oprette en samlet kommunal bandeenhed. I Odense skal skolerne fortsætte med at begrænse pjækkeriet som en måde at bekæmpe ungdomskriminaliteten på, mener børne- og ungerådmand Jane Jegind (V), mens Århus' borgmester Nicolai Wammen blandt andet vil lave en indsats på gadeplan over for 'lillebror-grupper'.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.