Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Kommunale fællesskaber skal drive sygehuse

Statsministeren vil afskaffe regionerne og lade kommunale fællesskaber drive sygehusene
11. AUG 2011 21.53

BORNHOLM: Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil fredag fra Venstres sommergruppemøde på Bornholm aflive de politisk styrede regioner, som han selv stod bag i 2005.

Fremover skal sygehusene drives af tre nye sundhedsregioner, som skal ledes af professionelle bestyrelser bestående af embedsmænd og eksperter.

Udspillet gør dermed op med de politisk styrede regioner med fem politisk valgte regionsformænd. I dag er de fire socialdemokrater, mens en enkelt kommer fra Venstre.

Ifølge DRs oplysninger skal sygehusene fremover drives af kommunale fællesskaber centreret omkring de tre store universitetshospitaler i Århus, Odense og København. Dermed er hensigten, at der fremover skal være en lokal forankring og derfor - ligesom i dag - et administrativt led mellem staten og sygehusene.

Venstre diskuterer formelt først udspillet på partiets sommergruppemøde, hvorefter man vil fremlægge udspillet.