HELSINGØR: Miljøminister Ida Auken er klar til at undersøge rimeligheden i, at kolonihaver absolut skal udlejes til såkaldte markedspriser, oplyser Frederiksborg Amts Avis.
De omkring 450 ejere af kolonihaver i Helsingør frygter en kommende afgørelse i Statsforvaltningen Hovedstaden, der kan betyde en 18-dobling af den månedlige leje.
Loven kræver, at kolonihaver på kommunale grunde skal udlejes til markedsprisen, så bl.a. derfor har Helsingør Kommune fået en vurdering af markedslejen foretaget af en erhvervsejendomsmægler. Ifølge den skal prisen være 18 gange højere.
- Jeg er enig i, at kolonihaver fortsat skal være grønne oaser tilgængelige for byernes befolkning, herunder også svagere stillede grupper, skriver Ida Auken i svar til interesseorganisationen LO Faglige Seniorer, som Frederiksborg Amts Avis har læst.
Hun afviser heller ikke en lovændring, der gør op med ideen om markedsleje for kolonihaver, men skriver, at Naturstyrelsen i det nye år vil se på muligheder og udfordringer ved at lovgivningen på kolonihaveområdet heriblandt særligt kravet om markedsleje.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.