Koldkrigsfortælling på sporet af sandheden

Af Paul Hegedahl

Niels Rohleder:
'Møns Klint i klart vejr';
Rosinante, København 2010.
300 s., indb., 14,5 x 22,5 cm.
Kr. 299,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-638-1447-8.

Hvad er sandheden? Det spørgsmål har altid optaget almindelige mennesker og fx efterretningstjenester og den fjerde statsmagt: pressen. Pontius Pilatus spurgte: 'Hvad er sandhed?' og Søren Kierkegaard skrev: 'Hvad er Sandhed andet end Leven for en Idee.'

Det er også det emne, denne bog reelt beskæftiger sig med: Sandheden som leven for en ide - en ide om det ideelle samfund og i forholdet mellem mennesker - set fra flere sider.

Og på sæt og vis er romanens problemstilling stadig aktuel - som en meget omtalt retssag om påstået agentvirksomhed, en påstand ikke mindst baseret på 'leven for en ide', viser.

I 1984 havde Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik opdaget, at dens borgeres afsjælede legemer kunne være en stærkt nødvendig kilde til hård valuta. Og sådan går det til, at den medicinstuderende Martin Wulff fra Århus og en snes andre medicinstuderende fra Århus og København i juli 1984 deltager i et dissektionskursus i Prag - omkring lig 'der just ikke var overvægtige, men af okay kvalitet'. Han hedder i øvrigt Martin R. Wulff, hvor R. står for Rüdiger - et, synes han selv - gennemtysk navn, som han derfor ikke bruger. Han er fra Sonderburg med en far, der var hjemmetysker og en dansk mor fra Als. Og de første år fra 1. - 9. klasse gik han i tysk privatskole.

Efter et par uger i Prag møder han DDR-borgeren Julia - og bliver omgående og blindt forelsket i hende. Men, hvilke realistisk fremtid er der for dansk-østtysk kærlighed i midten af 1980'erne, hvor Berlinmuren har stået i 20 år - og tilsyneladende står urokkeligt? Martin kan ikke undvære Julia - og det er tilsyneladende gengældt. De mødes - det vil sige, han rejser til Wismar i DDR flere gange. Det kunne man ikke bare gøre, man skulle have et visum, og det betyder kontrol. Både STASI og PET - (som jo lever efter hver sin Idee, men måske ligner hinanden mere, end vi bryder os om at tænke på) ser oplagte muligheder i forholdet - og samtidig er det danske socialdemokrati, som Martin er medlem af, ikke specielt begejstret for denne forbindelse i en tid, hvor fredsaktivister og 'kustoder', som en tidligere minister og senere overborgmester kaldte nogle af partimedlemmerne i sin 'før-kustode'-tid, skændtes om fodnotepolitikken i NATO og forholdet til regimerne i Øst.

Det ender med et flugtforsøg, hvor Martin prøver at få Julia ud af DDR - men det går helt galt.

25 år senere - og nu er vi så kommet til maj 2010 - er Martin Wulff blevet folketingsmedlem og Socialdemokratiets bedste bud på en sundhedsminister (og det er jo så i forhold til virkeligheden jo ca. 1½ år for tidligt).

Erling Olsen (A), tidligere medlem af Folketinget, boligminister, justitsminister og formand for Folketinget har sagt: 'Havde vi ikke Ekstra Bladet, måtte vi opfinde det'. Det var også ham, der - med tanke på Ekstra Bladet - sagde: 'Det er smudspressen, der holder demokratiet rent'. Og i romanen er det da også en journalist fra Ekstrabladet, der tager forpligtelsen som den fjerde statsmagt så alvorlig, at han - efter at have været på jagt - i STASI-arkiverne mener at kunne dokumentere, at Martin Wulff har været STASI-agent. Det fører til krav om, at Martin Wulff trækker sig tilbage. Et krav, som han ikke er indstillet på at ville acceptere. Derfor begiver han sig ud på en rejse - på flere planer - tilbage i fortiden. Og så bevæger bogens handling sig frem og tilbage mellem sommer/efterår/vinter 1984, forår 1986 og maj 2010.

Med på rejsen - og som det viser sig som en ikke uvæsentlig del af opklaringen - har han sin søn Sammen med sin stedsøn Anton og dennes veninde Anna fra det tidligere DDR. De rejser til Tyskland og træffer flere af de mennesker, han har mødt på DDR-ambassaden i København i forbindelse med udstedelsen af visa i 1980'erne.

Og så kommer der en forklaring - en udlægning af sandheden.

Undervejs får pressen nogle drøje hug. Man kan i øvrigt mærke, at forfatteren rent sagligt kender det emne, han skriver om.

Det er en god sommerferieroman, skrevet i et godt sprog - og måske der er personlige oplevelser, der har inspireret forfatteren til en del af fortællingen.

Om forfatteren
Niels Rohleder (1962 -) er - som Martin Wulff i denne roman - vokset op i det dansk-tyske grænseland, hvor han har boet både nord og syd for grænsen. Han er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1985. Fra 1987 til 2003 arbejdede Niels Rohleder på Dagbladet Information, hvor han blandt andet dækkede Berlinmurens fald og foretog hyppige reportagerejser i Øst- og Vesttyskland. I Information skrev han desuden om efterretningstjenester og dansk politik. Han har været lærer ved Danmarks Journalisthøjskole 1992-1993 og 1996-1997. Fra 1. februar 2010 er han studielektor ved Roskilde Universitets journalistuddannelse.

Han har tidligere skrevet 'Drengene på Blågårds Plads - om medier og minoriteter'; Information og Mellemfolkeligt 1997. I 1995 vandt Niels Rohleder Gyldendals og TV 2's 225 års jubilæumskonkurrence om 'Ung kærlighed i 90'erne' med debutromanen 'Andrea elsker mig', der er udkommet i et samlet oplag på 10.000 eksemplarer.