dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aktiviteter som høvdingeboldturneringen Slotskampen er en af studiebyens events.
Kolding Kommune

Kolding tiltrækker flere studerende

Der starter 1.776 nye studerende på byens videregående uddannelser mod ca. 1.400 sidste år.

KOLDING: I forhold til sidste år har Kolding i 2024 formået at tiltrække 25 pct. flere studerende, oplyser kommunen.

Helt præcist 1.776 nye studerende begynder på en af de videregående uddannelser i byen efter sommerferien. I 2023 var tallet ca. 1.400.

Det er et tegn på, at et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, kommunen og erhvervslivet virker, mener borgmester Knud Erik Langhoff (K).

- Det er virkelig glædeligt, at så mange vælger Kolding til. I Kolding uddanner vi fremtidens arbejdskraft, og vores virksomheder tørster efter flere veluddannede medarbejdere, siger han.

Flest læser i de største byer

Det strategiske samarbejde har stået på i flere år og stiler mod at gøre Kolding til den væsentligste og mest attraktive studieby i det syd- og sønderjyske. 

Det udmøntes i praksis under brandet Campus Kolding, der er forankret som kommunal enhed i by- og fællesforvaltningen. Campus Kolding arbejder målrettet for at udvikle en attraktiv studieby gennem bl.a. fællesskabsfremmende aktiviteter og events.

På landsplan er søgningen til en uddannelse uden for de fire største byer steget en pct. sammenlignet med sidste år. Alligevel er det fortsat kun hver fjerde af de 61.351 nyoptagne, som vælger en uddannelse uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Bl.a. på Bornholm ser udviklingen helt anderledes ud end i Kolding. For fem år siden havde Københavns Professionshøjskole 300 studerende på Campus Bornholm. I dag er tallet faldet til 80 studerende.

Studieoptag i Kolding

  • IBA Erhvervsakademi Kolding, SDU, UC SYD og Designskolen Kolding har tilsammen optaget fem pct. flere studerende i år i forhold til sidste år på bachelor-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.
  • I reelle tal er 946 i år kommet ind via Den Koordinerede Tilmelding på en af de fire videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding. Sidste år var det samlede antal 901.
  • Til det tal skal lægges alle de nye danske og internationale kandidatstuderende på SDU og Designskolen Kolding plus studerende på IBA Erhvervsakademi Koldings internationale master- og bacheloruddannelser, der udbydes i samarbejde med Coventry University.
  • Sammenlagt bliver det til 1.776 nye studerende, der begynder på en videregående uddannelse i Kolding efter sommerferien. 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kolding-tiltraekker-flere-studerende

GDPR