Formålet er at udarbejde en strategi- og udviklingsplan, der skal gøre Kolding til landets førende socialøkonomiske iværksætterkommune.
- Vi har erkendt, at vi kan lære meget af den socialøkonomiske tankegang. Socialøkonomiske virksomheder bidrager både til at udvikle nye velfærdstilbud og til at løse en af de store udfordringer, vi står overfor lige nu: at skabe jobs til de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ved at skabe de bedt mulige lokale rammer for socialøkonomiske virksomheder, kan vi være med til at få flere af de dårligst stillede i arbejde, fortæller formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd, John Bondebjerg.
Socialøkonomiske virksomheder arbejder for at fremme et socialt formål, som kan være alt fra beskæftigelse af udsatte grupper, sundhed eller miljøbevarende indsatser. Hvor målet for det traditionelle erhvervsliv er profitten, ser socialøkonomiske virksomheder i stedet profitten som midlet til at løse det sociale problem.
Virksomheden 'Specialisterne' et godt eksempel på en socialøkonomisk virksomhed, der tager sig af en udsat gruppe. Specialisterne ansætter mennesker med autisme til at udføre tests af software for store virksomheder som LEGO, Microsoft og ALKA Forsikring. Opgaverne løses på markedsmæssige vilkår. Virksomheden har stærke kort på hånden i forhold til at skabe holdbare og nye velfærdstilbud og bæredygtig vækst netop ved at forene det bedste fra den sociale og den økonomiske verden.
- De socialeøkonomiske virksomheder kan levere det, vi efterspørger. Derfor er det vigtigt, at vi i Kolding får skabt et samarbejde mellem kommunen, aktører fra erhvervslivet, frivillige organisationer og lokale iværksættermiljøer, så vi kan løfte opgaven i fællesskab.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.