KOLDING: Kolding udvider den kollektive trafik med et nyt fleksibelt tilbud, som primært er målrettet borgere i landsbyerne. Sammen med kommunen lancerer Sydtrafik 3. februar 'Plustur', hvor man kan bestille en tur med flextrafik fra sin adresse til nærmeste stoppested – eller omvendt. Plustur forlænger på den måde den kollektive trafik, så den kan nå helt ud i alle hjørner af kommunen, oplyser Kolding Kommune.
Plustur er en ny variant af det mere kendte flextur, og den kan ligesom flextur benyttes af alle. Det er lige meget, om man skal til banko, basketball eller på besøg, så kan man benytte Plustur, hvis der ikke kører en bus hele vejen. Turene kører som en del af den øvrige flextrafik, og det skal bestilles mindst to timer før afgang. Plusturen koster altid 24 kr. pr person – og derudover skal man så betale for selve bus- eller togturen.
- Det er ikke så længe siden, at vi nedlagde en række busture på lokale ruter. Dels for at spare penge, dels på grund af ingen eller meget få passagerer. Nu styrker vi den kollektive trafik primært til og fra landsbyerne med et nyt fleksibelt tilbud, hvor vi samtidig undgår tomme busser, siger Jakob Ville (V), formand for Teknik- og Klimaudvalget.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.