Kolding får nu sin egen heroinklinik med hjælp fra Odense
En stofmisbruger i Kolding slipper nu for den daglige tur til Odense for at få heroin.
Foto: Ulrik Hasemann, Ritzau Scanpix

Kolding får nu sin egen heroinklinik med hjælp fra Odense

10-12 stofmisbrugere i Kolding slipper for daglige ture til Odense for at få udleveret heroin.
21. JAN 2019 11.25

KOLDING: Et socialt tilbud, der har været undervejs siden 2016, er nu blevet klar til at blive gennemført: En heroinklinik i Kolding, fremgår det af referatet fra social- og sundhedsudvalget. Og SF Kolding melder på sin twitter-profil, at der nu er enighed i byrådet om en budgettilføjelse, der gør klinikken mulig.

I dag er omkring 10-12 stofmisbrugere i Kolding nødt til at tage til misbrugsklinikken i Odense for at kunne få udleveret heroin - for nogles vedkommende to gange dagligt.

Nu har det vist sig at kunne lade sig gøre, at Odense Kommune sørger for, at heroinen også kan udleveres i Kolding, der på den baggrund vil oprette en heroinklinik i tilknytning til den øvrige stofmisbrugsbehandling på Låsbyhøj.

Som en del af baggrunden er nævnt, at de dårligst fungerende misbrugere kan være forhndret i at tage til Odense af fysiske årsager, mens de bedst fungerende kan være forhindret, hvis de skal have et arbejdsliv til at fungere.

Odense Kommune står for visitationskompetence og medicinsk og sundhedsfagligt ansvar.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt