Køreplan for OK 13 nu aftalt

Parterne er nu blevet enige om den overordnede køreplan for forhandlingerne om overenskomstfornyelsen, OK 13, for medarbejderne i den kommunale verden. Den gamle overenskomst udløber 1. april 2013. 

KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes forhandlingsfællesskab, og KL er blevet enige om at bruge den forhandlingsmodel, der har været anvendt siden 2005. Det betyder at der næsten paralelt kører de overordnede, generelle forhandlinger mellem KTO og KL og så forhandlinger mellem KL og de enkelte medlemsorganisationer om specielle krav og den nærmere udmøntning af visse generelle KTO-aftaler.

Satser på afslutning efter fem uger
De generelle forhandlinger er aftalt til at starte 9. januar 2013 med en planlagt afslutning senest 15. februar. Forinden skal KTO og KL have fremsat deres generelle krav til forhandlingerne senest 6. december 2012. De vil formentlig blive præsenteret for modparten på et politisk møde få dage efter.

Den anden del af festen - forhandlingerne mellem KL og de enkelte KTO-organisationer, f.eks. lærerne, FOA, DJØF, HK osv., er planlagt til at starte senest 21. januar. Men allerede kort efter at organisationerne og KL - efter aftalen ligeledes senest 6. december - har afleveret deres krav, kan forhandlingerne i princippet påbegyndes. Efter planen skal forhandlingerne være afsluttet senest 28. februar.   

Emnerne skal fordeles 
Parterne er i gang med at finde ud af, hvilke temaer og aftaler der skal forhandles mellem KTO og KL og hvilke, der skal  lægges mellem KL og de enkelte organisationer. I november regner parterne med at have på plads, hvor aftalen om kompetenceudvikling skal forhandles. Det samme gælder rammeaftalen om seniorpolitik og om socialt kapitel.

Aftalerne om 'fravær af familiemæssige årsager' og om ferie er aftalt lagt i de generelle forhandlinger mellem KTO og KL. Dog således at der kan laves yderligere aftaler på områderne i forhandlingerne mellem KL og organisationerne.

Som sig hør og bør, er der også lavet aftale om, hvordan det skal gribes an, hvis parterne ikke kan nå til enighed om et resultat. Så vil der kunne iværksættes konflikt fra 1. april, men det kræver, at arbejdsstandsningen er varslet i anbefalet brev senest fire uger før.

Formentlig for at sikre, at en eventuel konflikt ikke varsles i et øjebliks hovedløs ophidselse, gælder det, at parterne ikke kan afsende konfliktvarsel uden først at have drøftet årsagerne til varslet med modparten.

Forberedelser i fuld gang
Medarbejdernes organisationer har et stykke tid været i gang med at indsamle ønsker fra medlemmerne og debattere de forskellige ideer blandt medlemmer og i de udvalg, der skal forberede forhandlingerne.

Lærerne, repræsenteret af DLF, har allerede meldt ud i forbindelse med den nyligt afholdte kongres, at højeste prioriteret er en bevarelse af reallønnen. Desuden er der et varmt ønske om at lave aftale om 'forpligtende kvalitets-samarbejder mellem arbejdsgiver og arbejdstager'.

Også HK/Kommunal er fokuseret på lønspørgsmålet. Formand Bodil Otto siger, at størrelsen på HK'ernes månedlige lønseddel komme til at spille den måske vigtigste rolle i forhandlingerne.

I FOA er brudt en diskussion ud, der demonstrerer et af arbejdsmarkedets paradokser. FOA-formanden i Aarhus argumenterer for en mindre lønforskel mellem unge og ældre. For arbejdsgiverne har tendens til at vælge yngre - og billigere - medarbejdere, når der skal besættes stillinger og det kan skævvride sammensætningen af medarbejdere i institutionerne. Og samtidig er arbejdsgiverne ubehageligt tilbøjelige til at vælge de ældre - og dyrere - medarbejdere, når der skal fyres.

Men det ville - påpeger andre FOA-medlemmer - bryde med det hæderkronede princip om, at erfaring skal kunne ses i lønningsposen.

Og ind fra Venstre kommer FOA's ungdomsorganisation med et krav om jobgaranti til de unge, nyuddannede.

Under alle omstændigheder er der næppe tvivl om, at lønnen bliver central i forhandlingerne efter en periode, hvor lønmodtagerne ikke alene  har været tilbageholdende med lønkravene, men også har oplevet en mærkbar udhulning af reallønnen p.g.a. prisstigninger på specielt dagligvarer og olieprodukter. Det er blevet dyrt at spise, at køre og at holde varmen. Og det kan mærkes, når lønne står stille eller det, der er værre.