KØBENHAVN: Københavns Stadsarkiv kan med en mio. kr. i støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal etablere en ny skoletjeneste, som giver elever og lærere mulighed for afprøve nye former for historieundervisning.
- Jo før man introduceres til vores fælles historie, jo bedre kendskab får man til vores rødder. Derfor glæder det mig meget, at mange børn i hovedstaden nu kan få glæde af den kommende skoletjeneste ved Københavns Stadsarkiv. Arkivet rummer en skatkiste af historier og er med til at bidrage til vores fælles erindring, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT).
I alt har fonden doneret 2,5 mio. kr. til et samarbejde mellem arkiverne i Kolding, Esbjerg og København, som skal bruges til at styrke historieundervisningen i folkeskolen. Dermed får 70 lærere og knap 2.000 elever – heraf en stor andel i København og på Frederiksberg – i løbet af de næste to år mulighed for at udvikle og afprøve nye former for historieundervisning, hvor der skabes forbindelse mellem folkeskolen, arkivernes kildemateriale og lokalområdet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.