
KØBENHAVN: - Sagsbehandlingen af blandt andet enkeltydelser er både vanskelig og omfattende, men det ændrer ikke ved, at vi her har et område, hvor vi skal blive bedre, siger administrerende direktør Anette Laigaard, Socialforvaltningen.
Københavnerne skal have en kvalificeret sagsbehandling, så de får præcis de ydelser, de har krav på. Og medarbejderne skal have ordentlige rammer og systemer, som understøtter deres arbejde.
God sagsbehandling indebærer blandt andet, at ansøgningerne vurderes ud fra et socialfagligt skøn, at der indhentes dokumentation for ansøgerens økonomiske situation og fra samarbejdspartnere, fx læger og sygehuse, og at skrappe tidsfrister bliver overholdt.
Kravene til sagsbehandlingen gør det vanskeligt at få nul fejl i sagsbehandlingen og at overholde sagsbehandlingsfristen i samtlige sager.
Komplekse problemer
Ansøgerne har ofte meget komplekse problemstillinger og mange parter er inddraget i sagsbehandlingen. Måske er ansøgeren misbruger eller svært psykisk syg og er derfor ikke selv i stand til at hjælpe med at få sin økonomiske situation belyst som loven kræver.
Og ofte er Socialforvaltningen afhængige af andres bidrag, fx læger og sygehuse, som det kan tage tid at indhente.
- Vi har gennem længere tid arbejdet med at forbedre vores sagsbehandling, men her i 2011 har vi med en række initiativer og ekstraordinære ressourcer sat turbo på for at leve op til kravene til sagsbehandlingen og levere en tilfredsstillende service, siger Anette Laigaard.
Der er i 2011 afsat knap 10 mio. kr. til at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.