
Det siger kommunernes medlem af Det Økonomiske Råd, adm. direktør i KL, Peter Gorm Hansen
- Vismændene retter en for unuanceret kritik af kommunerne for deres manglende evne til at styre budgetterne, så budget og regnskab for samme år ikke afviger fra hinanden. Og deres forslag til, hvordan udgifterne bedre kan styres, tror jeg ikke meget på.
- I rapporten kan man fx læse, at kommunerne med deres budgetter i mange år har overskredet den ramme, KL og regeringen har aftalt. Men i fire ud af de sidste fem år har regeringen og KL efter budgetternes vedtagelse drøftet situationen og været enige om, at kommunernes budgetter har været i overensstemmelse med den økonomiske aftale, konstaterer Peter Gorm Hansen.
- KL anerkender fuldt ud, at der i kommunernes regnskaber i 2009 var en stor overskridelse af budgetterne, og at der er grund til at finde veje til bedre budgetstyring både lokalt og centralt. Men jeg synes, vismændene er noget unuancerede og ensidige i deres kritik En meget betydelig del af budgetskredet i 2009 finder sted på det specialiserede sociale område, hvor meget stærke kræfter øver en voldsom indflydelse på udgiftsudviklingen. Det spørgsmål indgik i sidste års økonomiaftale. En endnu større del af budgetskredet skyldes afholdelse af opsparede midler på institutionsniveau, der blev båndlagt i kommunerne i 2008, da der det år var pålagt kommunerne en regnskabssanktion af regeringen
- Man skal også huske, at når Folketinget indfører ny lovgivning eller minimumsstandarder, eller når man pludselig afsætter 300 mio. kr. til ældreområdet, som det skete i sidste års finanslovsaftale, fører det jo til højere udgifter i kommunerne. Tilsvarende bliver de sociale sager meget dyrere, når Ankestyrelsen træffer afgørelser i klagesager, der hæver niveauet for, hvad kommunerne skal levere.
Grov forenkling
- Det er derfor en grov forenkling at give kommunerne hele skylden for, at udgifterne stiger. Og vismændenes forslag til, hvordan udgifterne bedre kan styres, lider af flere åbenlyse ulemper.
- Idéen om omsættelige udgiftsrettigheder tror jeg ikke meget på. I praksis kunne det føre til, at fattige kommuner sælger ud af deres udgiftskvoter til mere velhavende kommuner, og dermed vil forskellene i serviceniveau bare blive udvidet. Det er helt i modstrid med de - alt for mange - signaler om et ensartet serviceniveau, som udgår fra Christiansborg. Det vil i øvrigt også øge presset på udligningssystemerne, som i forvejen er et giftigt emne at sætte på den politiske dagsorden, siger Peter Gorm Hansen.
- For KL er der ingen tvivl om, at politiske aftaler mellem KL og staten er den rigtige hovedlandevej - også i krise- og sparetider. Det giver trods alt størst fleksibilitet. Men i kommunerne og i KL vedkender vi os naturligvis det budgetansvar, vi har. Og derfor burde kommunerne roses og ikke rises for den massive genåbning af 2010-budgetterne, som nu finder sted over alt i landet med henblik på at sikre, at det merforbrug i 2009, der kunne tænkes at bide sig fast som en permanent forhøjelse af udgiftsniveauet, ikke omsætter sig i de efterfølgende års budgetter.
Læs vismandsrapport
Læs pressematerialet og skriftlige kommentarer fra formandskabet og rådsmedlemmerne
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.