
Det danske grundvand er på spil i forslaget om regulering af plantebeskyttelsesmidler, som Europa-Kommissionen står bag. Ifølge initiativet skal EU opdeles i tre zoner, hvor Danmark skal dele område med Sverige, Finland og de baltiske lande. Inden for hver zone vil ethvert sprøjtemiddel, der tillades i ét land, automatisk være tilladt i de øvrige lande.
Det betyder, at Danmark kan tvinges til at godkende miljø- og sundhedsskadelige pesticider. Kommunerne vil med forslaget stå til at skulle betale op imod 54 mio. kr. årligt de næste 50 år for at rense det forurenede grundvand.
KL har gennem ordførerskabet på sagen i EU's Regionsudvalg, et rådgivende udvalg for de europæiske regionale og lokale myndigheder, pointeret problematikken over for de europæiske kolleger. Der var enstemmig opbakning til et officielt forslag til en række ændringer i Kommissionens udkast, der vil sikre, at medlemslandene fortsat kan afvise pesticider, hvis de udgør en trussel mod særlige lokale forhold.
Men Regionsudvalget kan kun rådgive. Derfor er det glædeligt for de danske kommuner, at Parlamentets Miljøudvalg i sidste uge fulgte KL's miljøvenlige og sundhedsbeskyttende linje. Et bredt flertal stemte imod Kommissionens forslag om at opdele EU i forskellige zoner.
- Forslaget er en trussel mod vores miljøbeskyttelse. Vi har stramme regler for sprøjtemidler, fordi vi drikker vand fra undergrunden. Det er meget uheldigt, hvis Kommissionen skal til at bestemme, hvordan vi behandler og renser vores grundvand. Der skal holdes fast i en lovgivning, som tager hensyn til de lokale miljøforhold.
- Kommissionen vil gøre pesticider til en handelsvare, hvilket kan resultere i forurenet grundvand og en millionregning til kommunerne. Pesticider er ikke en handelsvare. Zoneopdelingen er en stor fejltagelse. Til december skal Europa-Parlamentet stemme om en endelig betænkning. Derfor er det vigtigt, at sundhed og miljø fortsat er i fokus, siger Bjørn Dahl.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.