For kvindelige kommunalpolitikere er det langt fra ualmindeligt at blive mødt med sexchikane fra sine politiske kolleger.
75 byrådsmedlemmer siger, at de har oplevet sexistiske kommentarer og krænkelser fra politiske kolleger. Det viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt landets 2.444 byrådsmedlemmer.
Tallene får nu KL til at reagere.
- Det er vigtigt, at kommunerne får fokus på det og giver det noget opmærksomhed. Nu vil vi i KL gå i tænkeboks for at finde ud af, hvordan vi som medlemsorganisation kan være med til at sætte øget fokus på problemet, siger sekretariatschef i KL, Solvejg Schultz-Jacobsen.
- Det kunne være til borgmesteren eller kommunaldirektøren. Temaet sexchikane skal være en del af den almindelige opmærksomhed og debat om takt og tone og arbejdsforhold i byrådene, siger Solvejg Schultz-Jacobsen.
Mandekultur
Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, siger til Berlingske, at chikanen i nogen grad er udtryk for en mandsdomineret kultur i byrådene.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at tallet ville være lige så højt, hvis fordelingen mellem mænd og kvinder i byrådene var 50-50, siger Ulrik Kjær.
I Brøndby Kommune er blot et af byrådets 19 medlemmer en kvinde. Og borgmester Kent Max Magelund (S) mener, at han som borgmester har et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø.
- Det har stor betydning, hvilken linje man lægger som borgmester. Hos os er vi meget opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden, siger Kent Max Magelund, som ikke selv har oplevet sager om sexchikane.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.