Gentænk velfærden:
KL kommer med nyt udspil på digitaliseringsområdet

Manglen på hænder på velfærdsområdet kræver omstilling, og ny teknologi kan være med at frigive hænder og sikre kerneopgaverne i kommunerne, siger KL i digitaliserings-udspil.

Det er nødvendigt at accellerere den digitale omstilling på velfærdsområdet ude i kommunerne, så teknologien kan bruges til at udvikle velfærden og sikre flere hænder til kerneopgaven.

Det er hovedbudskabet i KL's nye digitaliseringspolitik - 'Gentænk Velfærden'.

Manglen på arbejdskraft og behovet for at udvikle kvaliteten vil de kommende år sætte velfærden under alvorligt pres, hvis kommunerne ikke gentænker og digitaliserer langt flere dele af opgaverne. Fx stiger antallet af børn og ældre kraftigt, og i 2030 vil der mangle 44.000 ansatte i den offentlige sektor. Størstedelen af hænderne vil mangle i kommunerne, skriver KL.

- Manglen på arbejdskraft risikerer at slå revner i fundamentet for fremtidens velfærd. Vi skal derfor gentænke velfærden, og hvordan vi løser opgaverne, så hænderne kan række længere. Gode, moderne digitale løsninger kan være med til at frigøre medarbejderes tid, så de kan bruge kræfterne på den kernevelfærd, mennesker altid vil være bedst til, siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S).

Mere fart på omstillingen

Et vigtigt svar på arbejdskraftudfordringen er at sikre kvaliteten i velfærden ved at udnytte de teknologiske og digitale muligheder bedre, end vi gør i dag, og øge hastigheden på den digitale omstilling.

- Allerede nu kan sensorer bruges til at skabe tryghed i ældre menneskers hjem, kameraer identificerer huller i vejene, videomøder gør dialogen med jobcenteret endnu smidigere, og algoritmer kan forudsige oversvømmelser. Det er alt sammen eksempler på, hvordan vi kan styrke kvaliteten i velfærden ved brug af teknologi, og gøre borgernes hverdag lettere. Og den vej skal vi sætte ekstra turbo på, siger Peter Rahbæk Juel.

KL mener at ambitionerne på digitaliseringsområdet stemmer godt overens med borgernes syn på fremtiden og forventninger på velfærdsområdet. Men at det kræver udvikling af løsninger, som alle borgere og medarbejdere kan bruge - uanseet digitale forudsætninger.

Digital politik med syv budskaber

Kommunernes Digitaliseringspolitik indeholder syv budskaber, der sætter retning for, hvordan kommunerne kan gentænke velfærden, og hvordan øget brug af teknologi kan bidrage til at løse arbejdskraftudfordringen og løfte den kommunale service.

  1. Gentænk velfærden - digitale løsninger til arbejdskraftudfordringen
  2. Bedre service - digitale muligheder for borgeren
  3. Alle skal kunne være med - ingen borgere skal hægtes af
  4. Tryghed for borgerne - styr på data, etik og sikkerhed
  5. Brug det, der virker - implementere brugbare teknologier
  6. Klogere brug af data - koordineret, skæddersyet indsat til borgeren
  7. En moderne arbejdsplads - digitale muligheder gør job i kommunerne mere attraktive

Der lægges blandt andet op til, at kommunerne får sat digitalisering på dagsordenen på alle fagområder. Arbejdsgange og velfærdstilbud skal kigges efter i sømmene, og ud fra en faglig vurdering skal der tages stilling til, hvilke processer der kan digitaliseres, så hænder kan frigives.

Derudover skal kommunerne blive bedre til at dele viden med hinanden om de digitale løsninger, der allerede virker, så de kan komme ud og leve flere steder. Nye teknologier, som har stort potentiale til at modernisere og løfte velfærdsløsningerne, skal udforskes og tages i brug.

Ældre Sagen positiv

Hos Ældre Sagen fremhæver vicedirektør Michael Teit Nielsen, at det kan være positivt både for hjemmeplejen og borgerne, hvis digitale løsninger bliver brugt som et supplement i ældreplejen. Netop som ved videomøder, hvor hjemmeplejen kan tjekke op på, hvordan det går med den enkelte borger.

- Der kan man sagtens spare noget medarbejdertid og kørselstid. Og for de borgere, der kan finde ud af det, er det mere fleksibelt end fysiske møder, siger Michael Teit Nielsen til Ritzau.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, om borgerne kan finde ud af teknologien, påpeger han. Og at nogle kan opfatte det som en krænkelse af privatlivets fred, hvis der eksempelvis bliver installeret sensorer i hjemmet.

cwa/Ritzau