KL og regeringen har aftalt at stramme snoren om kommunernes 2005-økonomi. Budgetter viser overforbrug på en milliard
24. FEB 2005 22.08
De danske kommuner skal stramme livremmen ind. Allerede i år skal der lægges bånd på likviditeten, og det bliver heller ikke muligt at budgettere frit med skattegrundlaget de næste to år. Det er resultatet af et møde mellem regeringen og KL tirsdag.
KL-kommunernes 2005-budgetter viser et overforbrug på én milliard kroner i forhold til den økonomiske aftale med regeringen om kommunernes økonomi i år.
I stedet for de aftalte udgifter på serviceområderne på 140,4 milliarder kroner, viser budgetterne et forbrug på 141,4 milliarder. Samtidig er bruttoanlægsniveauet overskredet med 1,7 milliarder kroner, fra 9,6 til 11,3 milliarder.
Årsagen er blandt andet, at kommuner som selv budgetterer deres indkomstskattegrundlag, har vurderet skattegrundlaget så højt, at der er fundet plads til at øge udgifterne.
Færre kontanter og loft over selvbudget
Regeringen og KL er enige om at begrænse væksten. Dels for at overholde økonomiaftalen, dels for at forebygge, at den kommunale økonomi løber løbsk frem til indførelsen af kommunalreformen i 2007.
Der indføres en likviditetsbinding, som betyder at kommuner med mange penge i kommunekassen skal deponerer en del af den i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I 2006 indføres en modregningsordning overfor kommuner, som trækker penge ud af deres forsyningsvirksomheder.
Udligningen af skattegrundlaget mellem kommuner og stat midtvejsreguleres i år. Næste år lægges der et loft over væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.
Undgik det værste scenario
KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) mener at KL med den nye aftale har fået afværget, at selvbudgetteringen bliver helt afskaffet. Desuden har man undgået nedskæringer i bloktilskuddene.
Ideen om helt at afskaffe selvbudgetterings-metoden til fordel for statsgaranteret udskrivningsgrundlag er ikke ny. Den fremgår af den politiske aftale om strukturreformen, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni måned. KL er modstander af obligatorisk statsgaranti.
- En obligatorisk statsgaranti vil dels ramme kommuner med befolkningsvækst, dels vil den reducere sammenhængen mellem borgernes skattebetaling og kommunens indtægter, udtaler
Ejgil W. Rasmussen.
Pengene bliver i kassen
Han er glad for, at et direkte indgreb i bloktilskuddene er blevet erstattet med bindinger af likviditeten.
- Pengene bliver liggende i kommunekasserne. Blot prøver vi med de aftalte forholdsregler at sikre, at der også er penge i kassen i 2007 og 2008, når den nye kommunale verden skal stå sin prøve, siger han.
Han tilføjer, at der er tale om midlertidige indgreb.
- Regeringen har hermed indirekte anerkendt, at der ikke i fremtidens budgetsamarbejde er behov for håndfaste statslige håndtag til at regulere den kommunale økonomi, siger Ejgil W. Rasmussen.
lg
KL-kommunernes 2005-budgetter viser et overforbrug på én milliard kroner i forhold til den økonomiske aftale med regeringen om kommunernes økonomi i år.
I stedet for de aftalte udgifter på serviceområderne på 140,4 milliarder kroner, viser budgetterne et forbrug på 141,4 milliarder. Samtidig er bruttoanlægsniveauet overskredet med 1,7 milliarder kroner, fra 9,6 til 11,3 milliarder.
Årsagen er blandt andet, at kommuner som selv budgetterer deres indkomstskattegrundlag, har vurderet skattegrundlaget så højt, at der er fundet plads til at øge udgifterne.
Færre kontanter og loft over selvbudget
Regeringen og KL er enige om at begrænse væksten. Dels for at overholde økonomiaftalen, dels for at forebygge, at den kommunale økonomi løber løbsk frem til indførelsen af kommunalreformen i 2007.
Der indføres en likviditetsbinding, som betyder at kommuner med mange penge i kommunekassen skal deponerer en del af den i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I 2006 indføres en modregningsordning overfor kommuner, som trækker penge ud af deres forsyningsvirksomheder.
Udligningen af skattegrundlaget mellem kommuner og stat midtvejsreguleres i år. Næste år lægges der et loft over væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag.
Undgik det værste scenario
KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V) mener at KL med den nye aftale har fået afværget, at selvbudgetteringen bliver helt afskaffet. Desuden har man undgået nedskæringer i bloktilskuddene.
Ideen om helt at afskaffe selvbudgetterings-metoden til fordel for statsgaranteret udskrivningsgrundlag er ikke ny. Den fremgår af den politiske aftale om strukturreformen, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni måned. KL er modstander af obligatorisk statsgaranti.
- En obligatorisk statsgaranti vil dels ramme kommuner med befolkningsvækst, dels vil den reducere sammenhængen mellem borgernes skattebetaling og kommunens indtægter, udtaler
Ejgil W. Rasmussen.
Pengene bliver i kassen
Han er glad for, at et direkte indgreb i bloktilskuddene er blevet erstattet med bindinger af likviditeten.
- Pengene bliver liggende i kommunekasserne. Blot prøver vi med de aftalte forholdsregler at sikre, at der også er penge i kassen i 2007 og 2008, når den nye kommunale verden skal stå sin prøve, siger han.
Han tilføjer, at der er tale om midlertidige indgreb.
- Regeringen har hermed indirekte anerkendt, at der ikke i fremtidens budgetsamarbejde er behov for håndfaste statslige håndtag til at regulere den kommunale økonomi, siger Ejgil W. Rasmussen.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
